Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Midt under optagelserne til ‘Forræder’: Heino Hansens familie ramt af krise

Komikeren Heino Hansen blev udvalgt til at være en af de tre originale forrædere i den nye sæson af TV 2-programmet ‘Forræder’.

Men mens han havde travlt med seriens drama, var der i den grad drama på hjemmefronten.

Da den nye sæson af ‘Forræder’ tonede frem på skærmen, blev Anton Hjejle, Simi Jan og Heino Hansen udvalgt til at være forræderne i det nervepirrende spil.

Her har de til opgave at myrde de loyale spillere uden at blive opdaget. I programmerne kan man se, at Heino Hansen umiddelbart virker til at trives i den rolle. Men faktisk var det ikke kun i programmet, at der var drama.

Undervejs i optagelserne var der i den grad drama i Heinos familie. Han var helt uvidende om det, men nu fortæller hans hustru Cecilia på Instagram, at en krise var lige ved at få hende til at ringe på det såkaldte emergency-nummer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Tæt på at ringe efter Heino

Mens Heino og de to andre forrædere havde travlt med at myrde løs i programmet, kunne deres familier nemlig ikke lige få fat i dem i tide og utide.

De havde dog adgang til et emergency-nummer, som kun måtte bruges i virkelig store nødstilfælde.

På Instagram fortæller Cecilia Hansen, der er gift med Heino, at hun var lige ved at gøre brug af det under det afsnit, som seerne kunne se sidste fredag.

– Når du prøver at udleve din frisørdrøm på lillebror, men får også lige klippet mors nerver i farten, skriver hun til videoen.

Her fortæller hun, at hun vågnede og opdagede, at hendes 4-årige søn Ferdinand havde leget frisør, og det var lillebror Bernhard, der var blevet udvalgt som kunde.

Det betød, at han havde mistet alle sine krøller.

– Jeg havde bare brug for at snakke med Heino, så jeg var så tæt på at ringe til det nummer, fortæller hun i videoen, hvor hun også viser resultatet at sønnikes frisørevner frem.

Hun endte dog ikke med at ringe til Heino, så han kunne fortsætte sit spil.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hvad synes du om den nye sæson af ‘Forræder’? Og hvem tror du ender med at løbe med trofæet?

Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.