Højgravid Annemette Voss deler svær besked: Må ikke kysse sin mand

‘Den store bagedyst’-vinder Annemette Voss venter sit fjerde barn, og det byder på en række afsavn.

Mens vi er gået ind i et nyt år, så byder 2023 på en masse ventetid for ‘Den store bagedyst’-vinder Annemette Voss, der er gravid.

Hun venter sit fjerde barn og midt i sygdom for både hende og manden Micky Fridthjof, så byder det på en række afsavn.

Lige nu må ægteparret ikke kysse hinanden, fordi de ikke vil smitte hinanden med sygdom, så manden ikke bliver klar til fødslen.

– Det må gerne stoppe nu – det her med sygdom ?‍? Om ikke for andet så for, at jeg kan kysse min mand igen. Det savner jeg, skriver hun i en opdatering på Instagram.

Kroppen er vokset

Men også stiletter, cocktails, ben, der ikke sover, bodystockings og kærlighedsrejser med ægtemanden står på Annemette Voss’ liste.

Annemette Voss er nemlig et sted lige nu, hvor hun ikke kan nå sine tæer, bære jeans eller have BH på, og så kan hun heller ikke hoste eller nyse uden at tisse i bukserne.

Hendes bryster er vokset og gør ondt, og så har hendes overarme også forandret sig.

– Men for nu så arbejder jeg på at glæde mig til at møde Rita. Så må savn være savn, for jeg ved jo, at lige om lidt er det hele forandret for altid, skriver hun i sin opdatering.

Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Manden er syg

Hun afslører samtidig, at hendes stemme stadig er rusten, og at hun kunne ønske sig at sove godt om natten samt at have mere overskud.

Hendes frygt er lige nu, at manden ikke når at blive klar til fødslen, fordi han er meget hårdt ramt af en virussygdom.

LÆS OGSÅ: Højgravid Annemette Voss deler besked om helbreddet: Stor frygt før termin

Vi ønsker Annemette Voss en snarlig god fødsel!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!