Den danske tennisstjerne har ikke kun fokus på sit spil for tiden.
Det er normalt Holger Runes spil på tennisbanen, der får opmærksomhed. Om han vinder den ene kamp efter den anden eller han er gennem en hård periode på grund af skader, så er det hans store evner med den lille gule bold, der har gjort han berømt i hele verden.
Desværre er det ikke hans sportslige præstationer, som er det eneste, der har fået opmærksomhed den seneste tid.
I oktober kunne flere medier, blandt andre Ekstra Bladet, fortælle, at dødstruslerne mod Holger Rune på de sociale medier var så slemme, at hans søster har anmeldt dem til politiet. Det er anden gang, at det har været nødvendigt at anmelde trusler til politiet – og at hun vil fortsætte med at gøre det. Holger Rune har også selv meldt truslerne til politiet.
De onde kommentarer på nettet har nu fået konsekvenser for hans privatliv. Det fortæller hans mor til Jyllands-Posten.
Politiet til undsætning
Holger Rune har nemlig købt en lejlighed i København, som han er ved at renovere.
Her har han fået lavet en specielfremstillet dør, så ingen kan komme ind i lejligheden. Det har han fået efter råd fra politiet.
– Der er i forvejen ringesystem og kameraovervågning nede ved hoveddøren, men han ville have ekstra sikkerhed. Så diskuterede vi alarmer inde i selve lejligheden, men da var Holger ret skarp: ”Jeg skal slet ikke have nogen fremmede ind i min lejlighed,” så vi tænkte kreativt og talte med politiet, siger hans mor og manager, Aneke Rune, til Jyllands-Posten.
Så nu har han en dør med armeret stål i karmene og specielle låse.
Dødstrusler er desværre ikke de eneste negative ting, som den danske tennisstjerne har måtte kæmpe med i år. Den seneste tid har hans spil ikke været, som han havde håbet og tidligere i år, måtte han spille med sygdom i kroppen.
Hvor er det sørgeligt, at visse mennesker vælger at opføre sig sådan overfor andre. Vi håber, at Holger Rune kan slippe for alle de grimme beskeder og kan få lov til at koncentrere sig om de ting, der er vigtige i hans liv i stedet for de negative kommentarer.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Holger Rune og hans familie alt det bedste fremover.