Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Mikkel Hansen udtaget til landsholdet efter sygemeldingen: Her er Nikolaj Jacobsens positive ord 

Den 35-årige håndboldspiller er udtaget efter en længere periode væk fra landsholdet.

Tilbage i februar kom det frem, at Mikkel Hansen var sygemeldt på ubestemt tid. Han var blevet ramt af stress efter et hektisk år, hvor han i 2022 blev ramt af en blodprop, flyttede tilbage til Danmark efter 10 år i udlandet og en stor opmærksomhed på hans person, fordi han skiftede til Aalborg håndbold.

Sygemeldingen kom kort tid efter VM, hvor han var med til at blive verdensmestre sammen med landsholdet. Her vandt de finalen over Frankrig med 34-29.

På grund af sygemeldingen kunne Mikkel Hansen ikke være med i Euro Cup-kampene i foråret.

I august spillede Mikkel Hansen sin første kamo for Aalborg håndbold efter sygemeldingen og siden har han spillet flere kampe for sin klub.

Glad for at have ham tilbage

Nu har landstræneren Nikolaj Jacobsen valgt at udtage Mikkel Hansen til Golden League-kampe i november.

– Vi er selvfølgelig glade for, at en af vores vigtigste spillere igen er til rådighed for landsholdet. Vi glæder os til at se Mikkel tilbage i den rød-hvide trøje, siger Nikolaj Jacobsen til TV 2.

Til januar skal landholdet igen ud og jagte guldet. Her skal de nemlig deltage i EM i Tyskland.

Mikkel Hansen har ikke selv kommenteret på udtagelsen endnu, men på Instagram har han delt en såkaldt story, hvor han linker til nyheden.

På søndag fylder Mikkel Hansen 36 år, og han spiller lige nu for Aalborg Håndbold. Han har gennem årene spillet for klubber som GOG, FC Barcelona og ikke mindst Paris Saint-Germain. I sidstnævnte klub spillede han i ti år.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Mikkel Hansen tillykke med at være udtaget til landsholdet igen.