Janni og Karsten med i kendt tv-program – filmer med Peter Ingemann

Janni og Karsten Ree om rigdom og fordomme.

Peter Ingemann har været mange steder rundt omkring i verden med tv-optagelser, og lige nu er han i Kenya, hvor han filmer med Karsten og Janni Ree.

I disse dage er flere kendte danskere i Kenya, nærmere bestemt Masai Mara. Her har Karsten Ree sin Karen Blixen Camp, hvor han tit er sammen med hustruen Janni.

Men de sidste par dage har man også kunne finde tv-værterne Felix Schmidt og Peter Ingemann. Det kan man se på Janni Rees stories på Instagram.

Hun har også lavet et normalt opslag, hvor hun sidder sammen med sin mand samt tv-værten Peter Ingemann. Og tv-værten er ikke kun besøg for hyggens skyld.

Skal være med i populært program

Janni Ree og Karsten Ree har gennem årene deltaget i flere programmer, og nu står de for at skulle deltage i et mere.

– På optagelse i Afrika med kong Peter Ingemann. Glæd jer, skriver hun i sit opslag på Instagram.

Hun åbner ikke mere op i sit opslag, men overfor HER&NU åbner hun op om, hvilket program de skal være med i.

– Peter er hernede og lave et ‘Størst’-program om Karen Blixens tid i Kenya, og han har Karsten og jeg med i programmet om vores engagement her i vores Karen Blixen Safari Camp og Coffeegarden i Nairobi, siger Janni Ree til HER&NU.

I en af Janni Rees stories kan man se, at der er en kameramand til stede og har travlt med at filme dem.

I Janni Rees stories kan man se, at de dog har haft tid til andet end optage til det nye program.

Her kan man på en af dem se Janni, Karsten og Peter Ingemann være ude og spise middag med Felix Schmidt. Der bliver hygget i stor stil og flere af dem snakker i munden på hinanden.

Du kan se Janni Rees opslag herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Janni og Karsten alt det bedste fremover.

Exit mobile version