Peter Ingemann med vigtig opfordring efter Mia-sagen: ‘Vi mænd har et særligt ansvar’

Ry: Peter Ingemann er tilbage på skærmen med en ny sæson af "Nybyggerne". De fleste kender ham som den glade, positive og folkelige tv-vært, men han rummer meget mere end det. F.eks. bærer han rundt på en kaotisk barndom, hvor faren drak og tog sit eget liv. Desuden går han op i nuancerne i mennesket, og han hader, at vi har det med at putte hinandeni båse som enten skurke eller helte. Foto: Robert Wengler

Peter Ingemann kommer med en vigtig opfordring til danskerne.

Den forfærdelige sag som 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der formodes at være blevet myrdet, har fået flere kendte danskere til tasterne.

Her udtrykker de deres sorg over den meningsløse hændelse, men der er også flere som opfordrer til, at vi får lavet ændringer i samfundet, så vold mod kvinder og den utryghed som findes for kvinder der bevæger sig rundt alene kan forsvinde.

En af dem som er påvirket af sagen er tv-værten Peter Ingemann, der har skrevet en længere tekst på Instagram.

– Jeg er så ked af det – efter den frygtelige besked der ramte Danmark i aftes. Jeg har de sidste par dage haft ondt i maven over historien med de to unge mennesker der forsvandt i Aalborg og hvor Mia nu desværre er fundet død. Jeg har gået og talt højt med mig selv om hvor frygteligt det er for de pårørende og jeg har flere gange om dagen bedt til gud om en lykkelig udgang. Jeg er egentlig ikke specielt religiøs, men et eller andet blev jeg nød til at foretage mig. Det er så forfærdeligt og jeg er så ked af det, starter Peter Ingemann sit indlæg og fortsætter:

– Min sorg og frygt er jo fuldstændig ubetydelig (næsten flovt) i forhold til de pårørende og det helvede de går igennem i disse dage. Mine tanker går til jer. Jeg skriver her i som borger, far til to piger på 18 og 21 år og som mand!

Opfordring til danskerne

Peter Ingemann har en klar opfordring til danskerne, især mændene i samfundet.

– Vi skal alle være meget meget mere opmærksomme på den vold der begåes mod kvinder. Og vi mænd har et særligt ansvar. Volden begåes næsten udelukkende af mænd.

Peter Ingemann mener, at der skal sættes meget tidligere ind overfor ethvert tilløb til vold.

– Vi mænd skal tale meget mere om problemet og den frygt der er, for at sætte en ny norm – for volden starter altid i det små. Vi skal fordømme ethvert tilløb og accept af vold. Også at sige: “Hold din kæft!” til en bøvet og urimelig mand. Konkret skal vi også være mere opmærksomme ude i bylivet og hjælpe, gribe ind hvis vi ser nogen i nød. Spørge en kvinde der står alene, om man skal blive ved siden af indtil taxaen eller bussen kommer – men spørg varsomt. Og grib naturligvis altid ind hvis et overfald sker – tænk ikke på dig selv. Og få så sat de kameraer op. Uden et tilfældigt kamera i Aalborg, var politiet ikke kommet på sporet af bilen i denne sag.
Men det starter ved at tænke, forstå problemet og italesætte. Påvirke hinanden så vi undgår en tragedie som denne. Og det starter især hos os mænd!

Tv-værten slutter sit indlæg med endnu en gang at give udtryk for sin sorg over, hvad der er sket med Mia.

Hvad tænker du om det? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

Exit mobile version