Janni Ree har brudt venskabet med Amalie Szigethy, og det er faktisk helt fint, meddeler den tidligere “Forsidefrue”.
Efter en del op- og nedture har “Forsidefruen” Janni Ree nu brudt kontakten med sin yngre veninde Amalie Szigethy, som hun mødte igennem det populære TV3-program.
Det virker bestemt ikke som om, det er noget, der går hende på, da hun udtaler sig om sagen til Se og hør.
Ifølge Janni Ree selv var det hende, der afsluttede venskabet i denne omgang, og det ser nu ud til, at være en beslutning, der varer ved.
– Jeg har aldrig haft det bedre. Vi har ingen kontakt. Jeg lever mit liv, og hun lever sit liv. Man skal jo nogle gange rydde ud i nogle mennesker, så jeg har det fint, siger hun til ugebladet.
LÆS OGSÅ: Ærlige Janni Ree: Sådan påvirker aldersforskellen mit og Karstens forhold
LÆS OGSÅ: Åben krig: Janni Ree langer ud efter Amalie Szigethy
Sønnen blev fejret
“Forsidefruen” understreger samtidig, at hun stråler og har det fantastisk, efter hun netop har fejret sin søn Victors 30-års fødselsdag.
Se billedet herunder eller klik her.
– I dag for 30 år siden kom du til verden, du var meget lille, men havde kæmpe store øjne ? Du er den største gave i livet, du er klog, kærlig og et stort hjerte ❤️, skriver hun i en opdatering på Instagram.
Her skriver hun også, at Victor er den bedste søn, mand og far, man kunne ønske sig, for han knokler som selvstændig og er nu i gang med den sidste opgave på MBA-uddannelsen.
– Du fylder mit hjerte med kærlighed og lykke, du er min engel, elsker dig hele vejen op til månen og tilbage igen. Stort tillykke med dagen, min dreng ????❤️❤️, slutter hun af.
Ærlige ord fra Janni Ree!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!