For et år siden i 2023 tog Michael Ewald Hansen og Jeanette Lagonis et af de vigtigste valg i deres liv.
De var begge deltagere i det populære kærlighedsprogram ‘Gift ved første blik’ med en drøm om at finde den, den de skulle tilbringe resten af livet med.
I modsætning til mange andre fra samme sæson lykkedes det dem, og de gav deres ja til hinanden i programmet, men nu vil de gerne fejre kærligheden igen og holde et såkaldt ‘rigtigt’ bryllup.
Tidligere har de fortalt, at de har fundet drømmekirken i Køge, hvor de vil blive viet af en præst, som allerede kender til deres kærlighedshistorie.
De har også været åbne omkring deres gæsteliste og afslørede i slut januar, at flere kendte ansigter vil deltage til festen.
Bryllup til efterår
I et nyt opslag på Instagram deler Jeanette Lagonis sin glæde over det kommende bryllup.
– Mit dyrebareste. Det er så vildt at sidde og planlægge vores “rigtige” bryllup til efteråret. Og om 49 dage har vi været gift i 1 år, skriver hun i opslaget, hvor hun også deler en række skønne billeder fra deres bryllup i programmet.
Jeanette og Michaels kærlighed har været stærk fra begyndelsen, og i november 2023 valgte Michael at sælge sin lejlighed for at flytte sammen med sin udkårende i deres nu fælles hus i Strøby Egede.
Og nu skal de altså snart igen fejrer kærligheden med familie og venner på deres helt egen måde.
Læs også: Efter ‘Gift ved første blik’: Nu tager Michael og Jeanette et stort skridt i deres forhold
Du kan se det fulde opslag ved at klikke her eller lige herunder:
Stort tillykke med det kommende bryllup og kærligheden. Hjælp os gerne med at lykønske det søde par i kommentarfeltet på Facebook.