Jes Dorph-Petersen med glædeligt nyt: Har landet dette job efter fyring

TV-værten Jes Dorph-Petersen har ikke stået længe i ledighedskøen, før han nu kan melde, at der har været en ny tjans klar til ham.

Der er glædeligt nyt fra TV-værten Jes Dorph-Petersen, der netop har kunnet meddele, at han ikke længere skal arbejde for DK4.

De nedlægger nemlig hans fodboldmagasin ‘Vi elsker fodbold’, da der ikke længere er økonomi til at lave programmet.

Dermed var Jes Dorph-Petersen igen-igen ledig, efter han i starten af 2021 blev fyret fra TV 2 efter en gammel sag om sexchikane.

TV-vært var glad

Men der er nu godt nyt fra den udfordrede journalist, for avisen.dk har netop hyret ham ind som klummeskribent, og her kan man altså glæde sig til hans skriverier fremover.

– Efter en kort lønforhandling, som jeg tabte stort, sagde jeg ja. Det var en no brainer. Jeg blev pisseglad for, at han spurgte mig, lyder det begejstret fra Jes Dorph-Petersen til Ekstra Bladet.

Dog har TV-værtens præmis været, at han får lov at aflevere klummerne i sit eget tempo uden deadline, fordi han synes, det ellers smitter af på arbejdet.

Jes Dorph-Petersen
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Karriere var lang

Det er hans ønske at aflevere, når han har noget på hjerte, så arbejdet ikke bliver for rutinepræget.

Bag sig har Jes Dorph-Petersen en lang karriere på TV 2, hvor han har været TV-vært på blandt andet TV 2 Nyhederne, Station 2, Go’ Morgen Danmark og ‘Hvem vil være millionær’?

Efter han blev fyret på grund af MeToo-sagen har de fleste døre dog været lukket for den aldrende TV-vært, der også havde en kort ansættelse som podcastvært hos Bauer Media.

Tilbud står i kø

Men siden han blev sluppet løs fra DK4 har der været flere henvendelser ud over avisen.dk omkring nye jobs.

Det varmer hos Jes Dorph-Petersen, og nu har han flere tilbud om møder omkring projekter, der både rummer redaktørarbejde, podcasts og kommunikationsjob.

Dermed fornemmer han, at der nu er meget mere hul igennem, end der har været tidligere, og nu har han fået nemmere og nemmere ved at skrive og redigere.

Sag skal for retten

Nu afventer Jes Dorph-Petersen en retssag, som han har anlagt mod Yvonne Frederiksen fra Norrbom Vinding, der stod bag den advokatundersøgelse, der fik ham fyret.

Det er endnu uvist, hvornår den kommer for retten, men TV-værten holder fast i, at den skal for en dag uanset, hvordan det så påvirker hans jobmuligheder.

Vi ønsker Jes Dorph-Petersen stort tillykke med jobbet!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!