Jesper Vollmer deler video fra skitur efter blodpropper: Kroppen vil noget andet end mig

Sidste år fik kendiskokken to blodpropper i hjernen og har siden genoptrænet sin krop på en række forskellige måder – og nu er det så på ski, at kroppen bliver udfordret.

I juni sidste år kom det frem, at tv-kokken Jesper Vollmer var blevet ramt af to blodpropper i hjernen.

– Jeg har det godt, men vi fik en forskrækkelse den anden dag. Som du måske vil høre andre steder eller har hørt allerede, så blev jeg i tirsdags indlagt med to blodpropper i hjernen, skrev han ifølge BT dengang i et brev til sine kunder i Klub Vollmer, som er en ‘levende kogebog’ til personer, der gerne vil lære at lave lækker hverdagsmad.

Siden har han løbende delt meget fra sit sygdomsforløb og sin genoptræning på de sociale medier.

Allerede få dage efter, den 7. juni, skrev han til et sommerligt billede i haven, at tog den med ro ved poolen, og han benyttede også lejligheden til at takke for de mange hilsener, folk havde sendt hans vej.

– Tager den med ro, og har valgt at få den kommende logistik løst fra denne position. Tak for ALLE de fuldstændig rørende beskeder fra jer derude, lød det i opslaget, som kan ses nedenfor.

Cykelture og vinterbadning

Siden har den 47-årige tidligere kok for kongehuset og ægtemand til entertaineren Annette Heick dog ikke brugt al sin tid under rolige forhold ved poolen.

Tværtimod har han lagt meget energi i aktiv genoptræning, og allerede under en måned efter blodpropperne ramte, var han igen hoppet på cyklen.

I den forbindelse delte han et opslag, hvor han frabad sig løftede pegefingre da han mener, at det kun var godt for ham og hans krop at bevæge sig.

Han skriver, at hans fysioterapeut og ergoterapeut har rådet ham til at få pulsen op og røre sig, men alligevel bliver folk bekymret for hans vegne og sender ham tilsyneladende formaninger om at passe på sig selv.

– Det ER så vigtigt for mig at kunne lege og udfordre mig selv… Tro mig, jeg PASSER PÅ ☺️ Jeg har ikke brug for formaninger men optimisme og motivation. ??‍♂️ Det giver jeg mig selv i skoven, når pulsen kommer op og sveden hagler af mig… Jeg er blevet kraftigt opfordret af min fys’terapeut og ergoterapeut til at gi’ den gas, lød det fra Jesper Vollmer dengang.

Udover svedige ture på cyklen, har han også kastet sig ud i det noget koldere hav i forbindelse med vinterbadning.

I det hele taget nyder kendiskokken et aktivt liv både med venner og familie, og i disse dage er dagens aktivitet ski.

Nu har han delt en video hvor han fremviser sit skitalent på pisten.

Under videoen sætter han nogle ord på de udfordringer han oplever mens han dyrker sport:

– En glad mand på ⛷ Med en masse fokus på al det jeg gerne vil, og med en krop der egentlig hellere vil noget andet, kan jeg faktisk få lokke den til ret meget, der gør både mig og den glad i længden ? Den skal vare lige mindes om, at jeg nok skal passe på den i processen?

Han krydrer sit opslag med et par sigende hashtags:

#fordijegkan
#elskeratjegkan

Alvorlig ulykke i 2015

Den tidligere køkkenchef hos Kongehuset har også tidligere været meget uheldig med helbredet. I 2015 brækkede han nakken i en frygtelig badeulykke på en familieferie i Thailand, hvor han knuste en nakkehvirvel.

Også herefter formåede han at træne sig tilbage i god form.

Privat har Jesper Vollmer to sønner sammen med Annette Heick.

Sejt at du er så aktiv og gør noget godt for din krop!

Vi ønsker dig alt det bedste, Jesper!