Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Jørn Mader er død: Her er Jørgen Leths sidste hilsen til sin gode ven

Jørn og Jørgen kommenterede Tour de France sammen i mange år. Nu sætter Jørgen ord på venskabet.

Selvom d. 1. december for mange var en hyggelig dag med sne udenfor og julefrokoster, så var det også en trist dag for mange andre.

Fredag blev desværre dagen, hvor vi måtte tage afsked med den danske journalist og tidligere Tour de France-kommentator Jørn Mader.

Jørn har aldrig været bleg for at fortælle, at han var uhelbredeligt syg. Hans hjerte var fuldstændigt slidt op og pumpede til sidst kun på syv procent.

Læs mere: Jørn Mader er uhelbredeligt syg: Nu deler han svær status om helbredet

En legende i kommentatorboksen

Jørn er af mange nok mest kendt for sin tid i kommentatorboksen, hvor han fra 1989 til 2003 kommenterede Tour de France.

I perioden dannede han et makkerskab med Jørgen Leth og de to tog da også ud på et sidste eventyr sammen, da de sidste år udgav bogen ‘Sidste Tour’, som de rejste rundt i Danmark og holdt foredrag om.

Nyheden om Jørn Maders død har selvfølgelig også fået Jørgen Leth til at sende en sidste hilsen til sin ven.

Artiklen fortsætter under billedet…

Mader
Jørn Mader og Jørgen Leth. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Vi ses igen

Det gør han i et interview med TV 2 Sport, hvor han også sætter ord på det samarbejde, som han og Jørn havde.

Jørgen Leth kalder blandt andet venskabet for givende, og så roser han Jørn for sin spontanitet, når han kommenterede.

Slutteligt fortæller Jørgen, at hans ven lærte ham at sige tingene uden at pakke dem ind, og så sender han også en sidste hilsen til ham.

– Mader, så er det op på cyklen igen. Vi skal videre. Vi skal videre. Du skal nok komme videre. Vi ses igen – helt sikkert, udtaler han til mediet.

Hvil i fred.

Det er aldrig rart at miste en god ven. Lad os sende en varm hilsen til Jørgen Leth i kommentarsporet.