Johnny Madsen afslører: Ekskonen var utro

Musikeren Johnny Madsen fortæller nu om kvinderne i sit liv i bogen “Tilværelsen blev min skæbne”, og her fortæller han, at ekskonen løj, bedrog og var ham utro.

Der er nok at tage fat på, når den jyske musiker Johnny Madsen skal dele ud af sit begivenhedsrige liv – ikke blot på scenen men også med kvinderne.

Johnny Madsen var i 30 år gift med billedkunstner Margit Enggaard Poulsen, de blev skilt i 2005, og i dag danner han par med kæresten Rosita Jørgensen.

Men han har oplevet lidt af hvert igennem tiden, når det gælder kvinder, og nu fortæller han åbent, at hans tidligere ægteskab ikke endte på god fod.

– Det var klart, at det ikke kunne gå i længden. En skilsmisse var uundgåelig. Bevares, der var småting som utroskab, løgn og bedrag, skriver Johnny Madsen i bogen ifølge Her & Nu.

Brystkød er bedst

Musikeren beretter også ærligt, at de kvinder, han har kendt, har været rablende gale, og så foretrækker han en kvinde, der ikke spiser låret på kyllingen.

Johnny Madsen vil nemlig selv gerne spise brystkødet, og derfor er det bedst, hvis han og hans bedre halvdel kan blive enige om dette.

Det er næsten to år siden, musikeren sidst var aktiv på scenen, og det kan godt være, at han aldrig vender tilbage til turnélivet.

Johnny Madsen
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix

Gejsten er væk

Johnny Madsen har nemlig mistet gejsten og bryder sig ikke om at bo på hoteller og vil i stedet hellere bruge tiden på at male.

For nyligt mistede han desuden sin mor Oda, der døde i en alder af 91 år, og det har også vakt hans tanker om, hvordan han vil leve sit liv.

Ærlige ord fra Johnny Madsen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!