Foto: Axel Schütt/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Johnny Madsens store sorg: Har mistet sin mor

Den populære musiker har mistet sin mor – hun blev 91 år gammel. Bare to dage før havde de været sammen i Lemvig.

72-årige Johnny Madsen er ramt af en stor sorg. I går søndag mistede han nemlig sin mor. Det skriver hans kæreste Rosita Jørgensen på Facebook

Her har hun lagt et billede op af Johnny og hans mor, hvor de sidder smilende sammen.

Rosita Jørgensen bekræfter dødsfaldet overfor Lokalavisen.dk, men har ikke yderligere kommentarer.

Sammen til det sidste

Så sent som fredag var Johnny Madsen sammen med sin mor i Lemvig.

– En god dag i Lemvig fredag sammen med Oda og Leif. I dag søndag sov Oda stille ind. Johnny’s mor er her ikke mere, skriver Rosita Jørgensen på Facebook og afslutter opslaget:

– Tak for dig Oda, tak for Leif du var der altid for hende

Hvornår Johnny Madsens mor skal begraves er endnu ikke oplyst.

Johnny Madsen har underholdt danskerne med sin musik i årtiet. Han udgav sit første soloalbum i 1982, det hed ‘De tørre er de best… men våde er de flest’. 

Gennem sin karriere er han især blevet kendt for numre som ‘Udenfor sæsonen’, ‘Johnny The Blues’ og ‘Færgemanden’.

Artiklen fortsættes under billedet.

Foto: Axel Schütt/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Danskerne er de seneste år kommet tæt på Johnny Madsen, da han medvirker i programmet ‘Ja for Fanø’, hvor der indtil nu er kommet seks sæsoner.

I programmer følger man udover Johnny Madsen hans manager Jeanett og alle de frivillige på kulturstedet Realen.

Hvil i fred, Oda. Nu sender vi varme tanker til Johnny Madsen og resten af familien.