Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Kirsten Lehfeldt mistede sin elskede Stig Hoffmeyer: Nu afslører hun nyt om hans sygdom

Skuespilleren sætter nu flere ord på ægtemandens sygdom og deres sidste tid sammen.

Det var tilbage i november måned, at Kirsten Lehfeldt desværre måtte tage afsked med sin elskede ægtemand, Stig Hoffmeyer.

Skuespilleren blev 82 år.

En dødsårsag blev aldrig offentliggjort, men det blev meldt ud, at han gik bort på hospice efter nogen tids sygdom.

Parret var noget af det tætteste på, hvad man kan kalde for livsledsagere.

De fik næsten 50 år i hinandens selskab, hvortil de også fik datteren Mille Lehfeldt.

Både Kirsten, Mille og Stigs søn fra et tidligere forhold, Oliver, var alle ved Stigs side, da han gik bort.

Læs mere: Kirsten Lehfeldt efter tabet af ægtemanden: Disse særlige personer har hjulpet mig i sorgen

Læs mere: Kirsten Lehfeldt mistede sin elskede mand efter næsten 50 år sammen: Nu sætter hun ord på sorgen

Støttet af kollegaerne

Tabet af ægtemanden blev en kæmpe omvæltning for Kirsten. Måneden efter fyldte hun 70 år, og tæt på de seneste 50 år af sit liv havde hun Stig som hun kunne fejre de store begivenheder med.

Til Se og Hør har hun tidligere udtalt, at hun i perioden efterfølgende fik en masse støtte fra kollegaerne fra serien ‘Minkavlerne’.

–  Det var virkelig en omvæltning. Og jeg var så glad for at have min fantastiske familie og mit netværk og ikke mindst mit arbejde. For det har hjulpet mig utroligt meget. Det er en god måde at finde ud af at leve videre på… at der er noget at leve for, udtalte hun dengang til mediet.

Tidligere har det kun været offentliggjort, at Stig Hoffmeyer gik bort efter nogen tids sygdom, men nu kan Kirsten fortælle lidt om parrets sidste tid sammen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kirsten
Kirsten Lehfeldt. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Vi vidste det i tre år

Det gør hun i et stort interview med Alt for damerne.

Her fortæller skuespilleren, at Stig blev syg tilbage i 2019, hvilket betød, at de nåede at få tre ekstra år sammen, som ikke blev spildt.

– Siden 2019 har vi vidst, at det var livsforlængende behandling, han fik. Så vi har levet i mange år med visheden. Men man får jo en kæmpe taknemmelighed for hver dag, man vågner og stadig har hinanden. Det har været nogle meget intense år. Der er ikke en time eller sekund, der er blevet spildt. Jeg skruede ned for arbejdet i de år, og jeg har derfor mest lavet film og tv-serier, så jeg kunne være hjemme om aftenen, udtaler hun til mediet.

Hertil fortæller Kirsten også, at både hun og Stig var afklaret med det, og at de havde talt det hele igennem. Samtidig taler hun også om at føle en lettelse, da hun endelig kunne give slip på en masse angst og bekymringer, som hun længe havde gået rundt med.

Tidligere har Kirsten Lehfeldt udtalt, at det er den slags sorg, som man aldrig vil komme sig over, men at hun stadig har rigtig meget, som hun vil leve for.

Vi sender de varmeste kram og tanker til Kirsten Lehfeldt. Skriv hende endelig en hilsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.