Jonas Vingegaard er udskrevet: Nu udtaler han sig for første gang

Efter et længere hospitalsophold er cykelrytter Jonas Vingegaard nu udskrevet fra Vitoria-Gasteiz i Spanien.

Der er godt nyt fra Spanien, hvor den danske cykelrytter Jonas Vingegaard nu endelig er udskrevet efter et længere hospitalsophold.

Den tidligere Tour de France-vinder styrtede som bekendt under etapeløbet Baskerlandet Rundt i starten af april, hvor han pådrog sig flere skader.

Jonas Vingegaard punkterede lungen og brækkede desuden både kraveben samt adskillige ribben og er efterfølgende blevet opereret.

Jonas Vingegaard er ude

Men nu er der altså godt nyt fra Visma-Lease a Bike, der viser et skønt billede af Jonas Vingegaard med armen i slynge ude foran det spanske hospital.

– Hej alle. Det er tid til, at jeg forlader hospitalet. Jeg vil takke hele personalet for at tage sig så godt af mig. Og jeg vil takke alle for deres moralske opbakning, lyder det fra Jonas Vingegaard i teksten.

Her fortæller cykelrytteren desuden, at han har modtaget mange beskeder, gaver samt tegninger, og at det har været hjertevarmende.

– Nu er det tid til, at jeg skal komme mig helt, slutter danskeren af.

Jonas Vingegaard
Foto: Shutterstock

Konsekvens er uvis

Opslaget er ledsaget af to billeder, hvor en smilende Jonas Vingegaard rækker tommelfingeren op ad til alle fans derude.

Det er dog endnu ikke meldt ud hvilke konsekvenser det voldsomme styrt i sidste ende vil få for Jonas Vingegaards deltagelse i Tour de France til sommer.

Se opslaget herunder eller klik her.

Forud for udskrivelsen har der været forlydender om, at det var i dag, at Jonas Vingegaard kunne komme hjem efter den 12 dage lange indlæggelse.

Chefen udtalte sig

Desuden har det også fremgået, at danskeren har fået tilbudt et lægefly hjem til Danmark, men her blev det ikke meldt ud, om han havde sagt ja til tilbuddet.

Men det har hans hold ikke villet bekræfte indtil nu, efter det mandag meldte ud, at Tour de France-vinderen altså fortsat var indlagt.

Sidst der blev meldt ud fra chefen Richard Plugge ville han ikke udtale sig om den langsigtede plan for cykelrytterens kommende tid.

– Vi skal først se, hvordan de kommer sig som mennesker, og først derefter kan vi tænke på, hvornår de kan være tilbage på cyklen. Lige nu er det alt for tidligt, vi bliver nødt til at lade dem hvile sig og restituere, sagde han til Cyclingnews.

Hvor er det bare godt at se Jonas Vingegaard igen!

Vi håber bare på det bedste for den seje fyr! Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!