Foto: Daniel Cole/AP/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard har taget vigtig beslutning i år: Har stor betydning for familien

Jonas Vingegaard har taget et valg i denne sæson, der har haft stor betydning for hans privatliv.

Cykelrytteren Jonas Vingegaard har de seneste par år imponeret de fleste, hvor han har kørt sig øverst på podiet to gange i træk i Tour de France. Et løb der af mange anses som verdens vigtigste cykelløb. I år var han sågar også tæt på at snuppe sejren i Vuelta a España. Her blev han kun overgået af holdkammeraten Sepp Kuss. Mange eksperter mener dog, at han kunne have snuppet sejren, hvis han ville.

Men fordi han har kørt to så store og udmattende løb, så har resten af hans sæson i år også været anderledes, og det har påvirket livet med familien.

Det har betydet, at han har haft en ekstra lang offseason. Dermed har han kunne slappe lidt mere af, inden han skulle afsted igen.

Virkelig dejligt

At han har kunne stoppe sæsonen tidligere har givet ham mere tid sammen med hustruen Trine og datteren Frida.

– I stedet for eksempelvis kun at have en måned derhjemme, kan man have to, ja 2,5 måned tror jeg endda, jeg har. På den måde er det faktisk virkelig dejligt, siger han til B.T.

Udover at være blevet kendt for sine evner på en cykel, så er Jonas Vingegaard i den grad blevet kendt for at være et familiemenneske, og man har tit kunne se hans kone og datter heppe på ham i de forskellige løb.

Selvom Jonas Vingegaard sikkert tog sejren i Tour de France, så var der mere drama, da det kom til Vuelta a España. Her var Jonas Vingegaard og Primoz Roglic på forhånd udråbt til at være holdkammerater og dem, der skulle køres for.

Men undervejs overraskede deres hold kammerat Sepp Kuss alt og alle, da han ikke bare kørte sig i førertrøjen, men beholdt den helt frem til den spændende slutning. Dermed indtog tre Jumbo-Visma-ryttere topplaceringerne, men så var spørgsmålet, hvem der skulle køres for.

Efter flere nervepirrende etaper endte det med, at holdet støttede op om Sepp Kuss, som endte med at vinde løbet.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Jonas Vingegaard alt det bedste fremover.