Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Kåre Quist skal skilles: Vi er gået hver til sit

Tv-vært Kåre Quist deler stort nyt om parforholdet. Efter 12 år skal han nemlig skilles fra sin nuværende kone.

Det er nu slut mellem tv-vært Kåre Quist og partneren Tine Røgind.

Efter 12 år sammen skal parret skilles. Det skriver Kåre Quist i et opslag på sin Instagram.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

– Nogle gange slår livet et gevaldigt sving. Efter 12 år sammen er Tine og jeg gået hvert til sit, skriver Kåre Quist i opslaget på Instagram.

Kåre Quist gør det klart, at parret skilles som bedste venner.

– Vi er gået fra at være gift, til nu at være hinandens bedste venner. Sådan er det. Og sådan vil det altid være.

Parret har en søn sammen, og for dem er det vigtigt, at de alle tre lander godt inden for de nye rammer.

– Vi har verdens dejligste dreng sammen. Og vil derfor altid være forbundet. Den slags sker, selv i de bedste familier.

– Nu handler alt om at vi tre lander godt i vores nye liv. Sammen og hver for sig. Alt vores fokus er på vores dreng, lyder det fra Kåre Quist.

Ønsk gerne Kåre og Tine alt det bedste fremover i kommentarsporet under artiklen på Facebook.