Foto: Cal Sport Media/SIPA/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel overfusede en bolddreng under landskampen: Nu undskylder han

Temperamentet løb af med Kasper Schemichel i går, der brugte et skældsord overfor en bolddreng. Nu undskylder han sit udbrud.

Da Danmark i går mødte San Marino i EM-kvalifikationen, havde mange danskere ikke bare regnet med en sejr over lilleputnationen, men spørgsmålet var mere, hvor stor sejren skulle blive.

Desværre var det ikke sådan, at kampen udviklede sig. I stedet blev det til en kamp, hvor man flere gange kunne se frustrationen hos de danske spillere, da kampen ikke gik, som de havde regnet med.

Danmark endte med at vinde 1-2, men det holdt hårdt. Flere gange forsøgte det andet holds spillere at trække tiden ud og det var en af de ting, der frustrerede de danske spillere. En af dem der var frustreret undervejs var Kasper Schmeichel. I anden halvleg kom det til udtryk overfor en bolddreng.

Midt i anden halvleg fik han ifølge TV 2 kaldt bolddrengen “a fucking prick”. Det kan oversættes til ‘svin’ eller ‘pik’.

Efterfølgende gav han overfor TV 2 udtryk for, at det var meget normal ting at sige – også til bolddrenge – under fodboldkampe, når man har boet i England.

Men nu har han skiftet mening.

Vil være en rollemodel

Instagram har 36-årige Kasper Schmeichel, der er far til tre børn, delt en story, hvor han undskylder, at han gik over stregen.

– I et ophedet øjeblik kom jeg til at gå over stregen og bruge et forkert ordvalg overfor en bolddreng under kampen i går. Som alle ved, betyder det alt for mig at være en rollemodel for børn, og det gør jeg alt for at leve op til. Her fejlede jeg, og det er jeg ked af og beklager, skriver han i sin story.

Danmark har stadig to kampe tilbage i kvalifikationen.

Hvad tænker du om, at man under en fodboldkamp bruger skældsord mod en bolddreng? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.