Katerina Pitzners ærlige ord om dansepartner Morten Kjeldgaard – efter exit fra ‘Vild med Dans’

Det er bestemt ingen hemmelighed, at diamanthandler Katerina Pitzner er ganske begejstret for dansepartner Morten Kjeldgaard.

Fredag efter fredag har de givet den gas på dansegulvet, og det har da også knyttet et tæt bånd mellem diamanthandler Katerina Pitzner og dansepartner Morten Kjeldgaard.

Efter at været røget ud af konkurrencen fredag deler Katerina Pitzner en opdatering på Instagram, hvor hun hylder sin partner.

– Du er så ekstra AF på det dansegulv, og jeg har den største respekt for dig. Tak for dig, dansene og de mange timer, dage og uger med træning, skriver hun blandt andet i sin opdatering.

Morten Kjeldgaard er tålmodig

Katerina Pitzner afslører da også, at hun har opfundet flere søde kælenavne om Morten Kjeldgaard som ‘Generalen, Chefen, Tarzan og lejlighedsvist skat’.

Diamanthandleren beskriver deres tid sammen som præget af tålmodighed fra Morten Kjeldgaards side samt masser af sved og gode grin.

– Jeg håber, du bliver i mit liv ❤️, skriver hun og understreger, at forløbet har været hektisk.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Grinene var vigtige

Katerina Pitzner lægger da heller ikke skjul på, at hun gerne havde danset videre, men hun er stadig taknemlig for, hvor langt de to er nået.

– Jeg har knyttet bånd til mange skønne mennesker og delt flere sårbare øjeblikke såvel som triumfer og grin, skriver hun.

Igennem årets sæson af hun også lært, at mennesker er smukke, når de overvinder frygten for at fejle og bare gør deres bedste.

Nu slutter hun opdateringen af med at opfordre de resterende deltagere til at have det sjovt, og ønsker dem held og lykke på deres videre færd.

Vi siger tak for dansen til Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!