Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Keld og Hilda har solgt huset: Nu sætter hun ord på den store beslutning

Dansktop-parret Keld og Hilda Heick har fået en underskrift på køb af deres hus, så nu står de overfor at skulle forlade det hus, som de selv havde bygget lige efter deres hoveder.

I sidste måned kom det frem, at Keld og Hilda havde købt et nyt hus i Holte. De drømte om et mindre sted, hvor de vil kunne blive resten af deres liv og havde derfor investeret i en etplansvilla.

De har de sidste par år boet i Trørød, hvor de i 2018 flyttede ind i et hus, som de selv havde bestemt, hvordan det skulle se ud. Det var bygget lige efter deres hoveder med blandt andet elevator. Men ægteparret følte, at huset var blevet for stort for dem.

Selvom de købte et nyt hus, så var deres eget sted ikke solgt endnu. Men det er nu ændret. HER&NU skriver, at ægteparret har fået en underskrift på et køb.

Det har sat tankerne i gang hos Hilda Heick.

Vi bliver ikke yngre

Keld og Hilda er stadig glade for deres hjem i Trørød, men de var nødt til at tænke fremad i forhold til deres alder. Huset i Trørød er nemlig ikke bare stort, men har også en større have.

Men derfor kommer flytningen stadig til at påvirke dem.

– Jeg tror nok, vi græder den dag vi flytter ud af det, men vi skal ligesom se i øjnene, at vi heller ikke bliver yngre, siger Hilda Heick til HER&NU.

Det er dog stadigvæk kun en underskrift, hvilket betyder, at køberen stadig har mulighed for at springe fra.

Selvom der er tænkt fremad i forhold til det nye hus i Holte, så betyder det ikke, at de bare kan læne sig tilbage og slappe af. De har nemlig købt et dødsbo, fortalte Hilda Heick til Billed-Bladet i forbindelse med salget.

Det betyder, at der venter parret en større renovering af etplansvillaen, som de regner med at flytte ind i til september.

Ægteparret er ikke de eneste i familien, der går med flytteplaner. I april satte Annette Heick og Jesper Vollmer deres hus til salg.

Hvor lyder det dejligt for Keld og Hilda, at de har fået solgt deres hus. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.