Andreasen Lars E/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Kirsten Olesen mistede sin elskede mand efter 40 år sammen: Nu sætter hun ord på sorgen

Det er 11 år siden, at skuespilleren mistede sin mand, Ole Ousen.

Det fleste husker garanteret Ole Ousen for sin medvirken i flere af Ørkenens sønners populære shows.

Selvom det selvfølgelig var de fire skuespiller, der løb med opmærksomheden, så var de altid trofast bakket op af Ousen på guitar, der gik under navnet Oraklet.

For Kirsten Olesen var Ole dog meget mere end den anerkendte guitarist, som han var.

I 40 år var de uadskilligelige, og på trods af de mange år, så fik de alligevel ikke nok tid sammen.

På et tidspunkt blev Ole nemlig ramt af kræft og efter længere tids sygdom gik han desværre bort tilbage i 2013.

Det er nu 11 år siden og i et interview med Billed-Bladet sætter Kirsten nu ord på sorgen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kirsten
Kirsten Olesen og Ole Ousen. Foto: Andreasen Lars E/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Tiden læger ikke alle sår

Vi kan hurtigt blive enige om, at man aldrig kommer sig over så forfærdelig en sorg, men som Kirsten også fortæller, så lærer man at leve med sorgen.

– Efterhånden finder sorgen et rum, hvor den kan være. Og der kan du gå ind og mærke efter en gang imellem. Men du kan også gå ud igen, lukke døren, og fortsætte dit liv. Sorgen vil aldrig forsvinde, den er ikke noget, man kan slippe for eller vokse fra. Det er heller ikke noget med, at tiden læger alle sår. Det gør den ikke. Sårene er der, men de bliver en del af mig, og de bliver til at leve med.

For Kirsten var det en kæmpe omvæltning, at hun pludselig skulle til at være alene igen, hvilket hun ikke havde været siden sin ungdom, men hun er kommet dertil, hvor hun atter kan nyde sit eget selskab.

Hertil fortæller hun også, at hun er god til at finde tid til sin søster, Karen-Lis Ahrenkiel, som hun har et tæt forhold til.

Det er aldrig let at skulle sige farvel til en, som man elsker højt.

Vi sender varme tanker til Kirsten Olesen.