Kongehuset deler sjove billeder: Dronning Margrethe overrasket af sønnerne i militær-tøj

Midt i en arbejdsopgave i Korsør fik dronning Margrethe en glædelig overraskelse, da sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim pludselig dukkede op.

Det blev en stor dag for dronning Margrethe, da hun mandag overværede en flådeparade i farvandet ud for Korsør.

I anledningen af hendes 50-års regentjubilæum blev der nemlig opført en militærparade til hendes ære ifølge B.T.

Men overraskelsen var stor, da både kronprins Frederik og prins Joachim dukkede op i forbindelse med fejringen, for det var ikke en planlagt del af programmet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe var rørt

Straks måtte der findes en ekstra stol til kronprins Frederik, der ligesom sin bror var iført fuld uniform, så han kunne overvære taler og musikalske indslag.

Dronningen var dybt rørt og nød synligt at have fået selskab af sine to sønner.

Hændelsen blev da også senere beskrevet i et opslag på kongehusets egen Instagram-profil.

Lokale fejrede dronning

Her berettes det også, at dronningen blev særdeles overrasket, da prins Joachim og kronprins Frederik dukkede op.

Med ved militærparaden var også skolebørn fra Slagelse Kommune, personale fra flådstationen og et lokalt publikum.

Sikke en skøn overraskelse!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!