Kongehuset nye besked om Margrethes sygdom: Sådan går det nu

Efter at have fået konstateret coronavirus i sidste uge er dronning Margrethe nu ude af sin isolation og klar til at varetage en opgave i Oslo.

Der er godt nyt for alle, der har været bekymrede for Hendes Majestæt i forbindelse med, at hun for anden gang har fået konstateret coronavirus.

Nu er det kommet en ny status fra hoffet, og her fremgår det, at 82-årige dronning Margrethe er ude af sin coronaisolation ifølge Ritzaus Bureau.

Det er også ensbetydende med, at dronning Margrethe mandag vil deltage i overrækkelsen af Nordens Sprogpris 2022 i Oslo, som det hele tiden har været planen.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Danske politikere inviteret

Det var tirsdag den 20. september, at dronningen blev testet positiv for virussen.

Det forhindrede desværre dronningen i at være tilstede ved fejringen af sit 50-års regeringsjubilæum på Christiansborg Slot med deltagelse af danske politikere.

Det fandt sted i fredags, hvor der blev afholdt en gallaaften, som kronprinsparret overtog værtsskabet for.

Dronning modtager pris

Men nu vil dronning Margrethe altså stå klar til at modtage Nordens Sprogpris 2022, som Foreningens Hus står bag.

Det er den norske dronning Sonja, som vil overrække dronningen prisen, som hun modtager på baggrund af sine gode sprogkundskaber.

Den danske dronning taler nemlig både fransk, svensk, engelsk og tysk.

Hvor er det bare dejligt at have vores dronning tilbage!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!