Kongelig debut: Prins Christian så fodboldkamp fra særlig plads

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den danske tronarving prins Christian er glad for fodboldholdet F.C. København, og tirsdag aften fik han mulighed for at se dem spille Champions League-kvalificering fra en af tilskuerpladserne.

Ikke nok med, at 16-årige prins Christian har travlt med ny skolestart med sit skifte til Ordrup Gymnasium, men han finder også tid i kalenderen til at nyde lidt fodbold.

Tirsdag aften kunne han følge med i Champions League-kvalifikationskampen, hvor F.C. København spillede en solid kamp mod tyrkiske Trabzonspor.

Og denne aften var prins Christian ikke at finde på VIP-tribunen, som det har været tilfældet hidtil men i stedet på en af de mere almindelige tilskuerpladser ifølge BILLED-BLADET.

F.C. København vandt

F.C. København havde da også solid vind i sejlene og scorede hele to gange mod modstanderne, og det glædede tydeligvis den unge prins.

Københavner-holdet endte da også med at gå ud af matchen med et resultat på 2-1 og havde dermed leveret kongelig underholdning i topklasse.

Prins Christians fodbold-interesse har dog før bragt ham lidt i vanskeligheder, da han tidligere på året blev spottet på tribunen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Tørklæde vakte debat

Her havde han nemlig et FCK-tørklæde om halsen, mens han i selskab med jævnaldrende kammerater heppede på fodboldholdet.

Her lød dommen fra kongehuseksperter, at det nok var sidste gang, at prins Christian vovede sig ud på is, fordi det efterfølgende vakte stor debat.

Men supporten mod F.C. København er altså uændret, og prins Christian tager tydeligvis stadig del i fodbold-festlighederne fra en central placering på tribunen.

Beslutning truffet

Prins Christian har netop måtte sige farvel til sin gymnasietid på Herlufsholm Skole og Kostskole i Næstved, efter en TV 2-dokumentar vidnede om en omfattende mobbe-kultur på stedet.

Derfor startede han i sidste uge i 2.g. på Ordrup Gymnasium i stedet. En beslutning, som havde været længe undervejs fra kronprinsparret.

Til trods for kritikken af Herlufsholm Skole og Kostskole, så var prins Christian nemlig glad for at gå der, men konsekvensen af forholdene på stedet blev altså taget i juni.

Fedt at se den store fodbold-entusiasme hos prins Christian!

Vi håber på mange gode fodboldstunder for den unge mand.

Exit mobile version