Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Lars Mikkelsen scorer nyt job: Får hovedrolle i populær serie

Den 57-årige skuespiller kan senere på året opleves i en ny hovedrolle.

Den populære skuespiller Lars Mikkelsen har kunne opleves i alt fra serier, film og dokumentarer herhjemme, mens man i udlandet har haft store roller i serier som “House of Cards”, “Sherlock” og “The Witcher”.

Men nu kan danskerne snart opleve ham i en ny hovedrolle. Han har nemlig hovedrollen i den kommende sæson af ‘Forhøret’, som kan ses på Viaplay. Det oplyser NENT Group i en pressemeddelelse.

Lars Mikkelsen kunne allerede i første sæson opleves som Holger Lang, men vender tilbage i tredje sæson, hvor han indtager hovedrollen.

Den tredje sæson er afslutningen på triologien, hvor mordet på Christina endelig skal opklares.

– Lars er som Holger Lang forførende, dragende og skræmmende på en og samme tid, hvilket er perfekt til en serie om mord, men også til ’Forhørets’ historie om forældre, deres forpligtigelser og den skyld, der følger med, når de ikke opfylder dem. For Holger Lang er også en del af dette komplekse familiespil. Da vi mødte ham første gang, var han en potentiel morder, men i denne sæson vil vi opleve, at han bringer os helt ind i mordets inderste cirkel for at afsløre alle dets hemmeligheder. Det bliver voldsomt, brutalt og forhåbentlig også stærkt underholdende, siger seriens instruktør Christoffer Boe.

Stort tillykke med det nye job. Nu hjælpes vi ad med at ønske Lars Mikkelsen alt det bedste i fremtiden.