Lasse Rimmers kæreste frygter at fylde 30 år: ‘Man bliver lidt fertilitetspresset’

Der går ikke længe før, at Line Hoffmeyer kan puste 30 lys ud på fødselsdagskagen, men det er ikke noget, som hun ligefrem ser frem til.

For 29-årige Line Hoffmeyer, der danner par med komikeren og radioværten – den 50-årige Lasse Rimmer – kan nærmest høre det biologiske ur tikke.

https://www.instagram.com/p/CcGcHoWMyrg/?utm_source=ig_web_copy_link

– Man bliver lidt fertilitetspresset i forbindelse med, at man bliver 30, siger hun i en story på Instagram.

Line Hoffmeyer, der er hjertepatient, fik en hjertetransplantation for ti år siden, og sygdommen har gjort, at hun er ekstra sårbar.

For nyligt var hun eksempelvis akutindlagt på hospitalet.

https://www.instagram.com/p/Cb5h_29gzHv/?utm_source=ig_web_copy_link

– Lige som helvedesilden: aldrig rigtig hørt om det, men hold kæææft det er et ubehageligt arrangement. I det mindste er det ufarligt, og jeg er hjemme i egen seng, fortalte hun dengang i en story på Instagram.

Hun er også åben om det faktum, at rejsen til at få et barn ikke har været let for hende og kæresten.

– Jeg tror for mig at se, så er det det der med, at hvis jeg skal have fertilitetsbehandling i 20’erne, hvad skal der så ske i 30’erne?, spørger hun på Instagram.

Efter hun har lavet opslaget har hun dog også fået mange opmuntrende beskeder, men det er ikke dem alle, der er lige motiverende:

-Der er rigtig mange, der skriver ‘Ro på. Jeg blev gravid ved et uheld, da jeg var 38. Så det kan sagtens lade sig gør’. Det hjælper aldrig at sige ro på til folk, der ikke kan blive gravide og lige fortælle, hvor nemt det gik for en selv, forklarer hun.

Lasse Rimmer har selv to børn fra et tidligere forhold, men parret har ingen børn sammen.

Barn eller ej – det tyder dog på, at hun stadig har tænkt sig at fejre, at hun runder endnu et skarpt hjørne.

For Line Hoffmeyer har allerede sendt invitationer ud til sine veninder, der kommer til at fejre hendes runde fødselsdag sammen med hende.

Kan du forstå hendes bekymring? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.