Lina Zeraiq fik sit drømmehjem i 3x Beliggenhed: Nu deler hun lykkelige ord om boligen

Hudlægen Lina Zeraiq fandt sit drømmehjem i Odense “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”, og nu fortæller hun begejstret om sin hverdag i den nye bolig.

Der var rigtig godt nyt for hudlægen Lina Zeraiq, der torsdag medvirkede i premiereafsnittet af “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.

Her fandt hun med eksperternes hjælp sin drømmebolig i Odense, fordi hun havde et ønske om at bytte sin lejebolig ud med et hus, hvor hun kunne bo med sine tre børn.

Det endte med et hvidt funkishus på 262 kvadratmeter i bydelen Seden i Odense, hvor der var højt til loftet og store, åbne rum, som den enlige mor ønskede sig.

– Jeg har fået alt det, jeg ønskede mig og er kun 10 minutter fra Odense, når der ikke er trafik. Jeg har fået et stykke af paradis på jorden, siger hun begejstret til BILLED-BLADET.

Køerne græsser

Lina Zeraiq, der til daglig arbejder som afdelingslæge på hudafdelingen på Odense Universitetshospital, og hendes børn flyttede ind i huset tilbage i marts.

I det nye hus kan lægen høre fuglene indtil midnat, og køerne græsser næsten i hendes baghave, hvor hun kan se både solopgang og solnedgang.

Nu er 43-årige Lina Zeraiq ved at sætte sit eget præg på det nye hus ved at indrette det med nye, specialdesignede møbler, særlige lamper, spejle og unikke kunstværker.

Sara Lygum Kristensen Lina Zeraiq Christian Borregaard
Foto: Mastiff/ TV 2

Prisen skruet ned

Huset kostede lige under fem millioner kroner, og det var en glædelige overraskelse, da Lina Zeraiq havde budgetteret med syv millioner kroner.

Hun fik det dog lidt under prisen, da hun valgte at byde 4.725.000 kroner med et afslag på 170.000 kroner.

Den nye sæson af “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” med Sara Lygum og Christian Borregaard som værter kan ses torsdage kl. 20 på TV 2.

Hvor er det bare skønne ord fra Lina Zeraiq!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version