Line Baun Danielsen vil bryde fordommene om modne kvinder: ‘Vi må det hele’

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Tidligere tv-vært Line Baun Danielsen er fyldt 60 år, og i den forbindelse har hun nogle ting på hjertet omkring livet som ‘moden kvinde’.

I et nyt stort interview med Alt for damerne fortæller Line Baun Danielsen åbenhjertigt om de tanker hun har gjort sig siden hun fyldte 60 år tilbage i december.

Hendes runde fødselsdag kom nemlig i kølvandet på nogle turbulente år tidligere i hendes liv, hvor Line Baun Danielsen både oplevede at blive skilt og fyret. Siden var hun på skift inde og ude af tv-verdenen, og var også hårdt ramt af stress ad to omgange.

Da hun fyldte 55-år besluttede hun at trække stikket helt, og i interviewet med Alt for damerne fortæller hun nu om, hvordan det føles at genopfinde sig selv i en relativt sen alder.

Professionelt valgte den tidligere tv-vært at starte et blogunivers, hvor hun at byggede et blogunivers op til gavn for andre jævnaldrende kvinder. Hun ønskede nemlig at gøre op med den følelse hun selv havde af ikke at være ‘god nok’.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

I bloguniverset kom hun ind på emner om alt fra overgangsalder og mormorarme til stress og karriere, og i dag har hun mere end 42.000 følgere på Instagram hvor hun også deler og taler om de samme emner.

Det er vigtigt for Line Baun Danielsen at være med til at nedbryde en masse fordomme om kvinder – og især modne kvinder.

– For vi må helst ikke opføre os for ungdommeligt, men vi bliver også hurtigt kaldt gamle. Må vi have mormorarme, må vi have rynker, må vi være attraktive, må vi være ”fuckable”, og må vi have unge kærester? Ja, gu’ må vi så! Vi må det hele, hvis det er dét, vi har lyst til, siger hun til Alt for damerne.

Stærkt budskab!

Hvad tænker du om emnet?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version