Linse Kessler har en kriminel fortid, og det vil hun nu bruge konstruktivt i den nye podcast “Linse & Vlado – på kant med loven”.
Der er spændende nyt fra den 57-årige kendis Linse Kessler, der nu skal til at lave en helt særlig podcast med politimanden Vlado Lentz.
Hun har nemlig offentliggjort på sin Instagram-profil, at hun barsler med sin egen podcast, der kommer til at handle om kriminalitet og politiarbejde.
Selv har hun været dømt for vold, hashsmugling, trusler mod vidner og ulovlig indtrængen, og det har hun også taget sin tid i fængsel for.
– Vi fortæller en masse røverhistorier fra vores liv, og jeg kan godt love jer, at det ikke bliver kedeligt. Alt er ikke sort og hvidt, og hold da kæft hvor har vi alle mange fordomme, skriver hun i sit opslag.
LÆS OGSÅ: Linse Kessler taler ud om uvenskabet med Geggo: Deler nye detaljer om forholdet
LÆS OGSÅ: Linse Kessler har fundet ny lejlighed: Har fået en helt særlig genbo
LÆS OGSÅ: Efter familiedrama: Linse Kesslers ærlige ord om Geggos faderskab
Se billedet herunder eller klik her.
Fængselstid var savn
Hun er helt med på, at mange nok bliver overraskede over hendes nye satsning, men at der bliver masse at tage fat på med to, der er på hver sin side af loven.
Podcasten kommer til at handle om både at sidde i fængsel eller at sætte folk i fængsel og om de menneskeskæbner, der ligger bag.
Selv om man ikke ligefrem skulle tænke, det er en drøm at sidde i fængsel, så har “Bryggen”-mamaen tidligere fortalt, at hun godt har kunnet savne den tid.
– Det lyder nok lidt skørt, men ind imellem drømmer jeg mig forsigtigt tilbage til, da jeg var 18 år i min isolationscelle på Vestre Fængsel under grundig institutionalisering, har Linse Kessler tidligere skrevet i et Instagram-opslag.
Se billedet herunder eller klik her.
Under fængselstiden var der nemlig total ro, ingen ansvar, og så blev der serveret en pastaret hver onsdag, mens arbejdet foregik i cellen.
TV-kendissen sluttede dog sit opslag af med at understrege, at hun foretrækker friheden, selv om det er godt at tænke tilbage.
Vi glæder os til at høre med!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!