Lise Nørgaards datter taler ud om savnet: Første jul uden mor

Bente Flindt Sørensen mistede sin mor Lise Nørgaard den 1. januar, og hun kommer til at mangle i familien juleaften.

Det var en stor personlighed, der gik bort, da ‘Matador’-forfatteren Lise Nørgaard døde den 1. januar, og nu træder familien snart ind i den første jul uden hende.

De vil alle være samlet juleaften med børn og børnebørn, og den del glæder datter Bente Flindt Sørensen sig uden tvivl til.

– Det er første gang, vi ikke skal have tvunget risengrød til forret. Men jo vi savner hende selvfølgelig. Lige præcis på denne tid af året. Det gør man, siger hun ærligt til BILLED-BLADET.

Søster gik bort

Datteren Bente Flindt Sørensen mistede desuden sin tvillingesøster Anne tilbage i marts, så savnet vil være stort, når hun skal fejre jul.

Søsteren gik bort efter kort tids sygdom efter at være fyldt 80 år den 1. februar, og tvillingesøstrene er en del af en søskendeflok på i alt fire.

Ud over Bente og Anne var Lise Nørgaard nemlig også mor til Dorte og sønnen Christian, der døde tilbage i 1999.

Per Soerensen Bente Flindt Soerensen
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Karriere sat højt

Forholdet til de fire børn var svært efter Lise Nørgaards skilsmisse fra Mogens Flindt Nielsen, der var børnenes far, da hun valgte at forfølge en karriere i København, men forholdet blev bedre med tiden.

– Vi har alle nydt godt af hendes kærlighed, livserfaring, kloge råd og positive og humoristiske tilgang til tilværelsen. Vi er taknemmelige for at have haft hende i vores liv, sagde Bente Flindt Sørensen i en pressemeddelelse i forbindelse med sin mors død.

Vi håber, at Bente Flindt Sørensen får en dejlig jul!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version