Skuespilleren Lone Hertz mistede i februar sin handicappede søn Tomas, der pludselig gik bort i en alder af blot 58 år, og hun kæmper nu med eftervirkningerne.
Det har været en hård tid for den 85-årige Lone Hertz, efter hun i starten af året mistede sin hjerneskadede søn Tomas, der døde i en alder af 58 år.
Heldigvis har skuespilleren netop kunne holde ferie på De Kanariske Øer, men livet er alligevel svært for hende, efter sønnen er gået bort.
Lone Hertz er nemlig ramt af en efterfølgende stress, der gør hende syg, fordi hun i mange år har kæmpet for sin søn.
– Jeg har haft stress i mange år og så specielt det sidste halve år, så jeg trængte meget til det (ferien red.) og har fået mange svagheder på grund af det, siger Lone Hertz ærligt til Newsner Danmark.
Handicap giver stress
Hvad er det for noget stress? Hvad er det opstået af?
– At have et handicappet menneske i sin familie, og det har jeg haft i 58 år, så det giver stress, og det gør det til alle familier, og det skulle politikerne tage at tage sig af. Der er så meget andet, de tager sig af, siger Lone Hertz ærligt.
Hun påpeger, at politikerne er optaget af børn, der lider af forskellige psykiske problemer, men at handicappede familier til gengæld bliver overset.
LÆS OGSÅ: Lone Hertz fylder 85 år midt i sorgen over Tomas: Her er hendes ærlige ord om fejringen
LÆS OGSÅ: Lone Hertz mistede sin elskede søn Tomas: Her er hendes første ord efter tragedien
Kæmper med sygdom
Men hvordan passer du på dig selv nu, og er der nogen, der passer på dig?
– Jeg ryger på hospitalet frem og tilbage. Jeg har fået en masse, hvad skal man sige – sygdomme, der følger med stress. Det slås jeg også med. Sådan er det, siger Lone Hertz ærligt.
Skuespilleren understreger igen, at hun ikke er enestående, for det er næsten alle familier med handicappede medlemmer, der er ramt, og det mangler der politisk fokus på, siger hun.
Søn var “åndssvag”
Tomas Strøbye blev født i 1966 som søn af Lone Hertz og den nu afdøde skuespiller Axel Strøbye. Han blev som barn hjerneskadet som følge af en kighostevaccine.
Egentlig blev forældreparret opfordret til at opgive deres dreng, da han blev betragtet som “åndssvag”, men det ønskede Lone Hertz naturligvis ikke.
Siden gjorde hun det til sin mærkesag at kæmpe for både Tomas men også generelt for handicappedes rettigheder. Tomas Strøbye døde i år efter en faldulykke i sit hjem.
Vi sender varme tanker til Lone Hertz i denne svære tid!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!