Der er gode nyheder fra TV-værten Lene Beier, der nu endelig har fundet det hotel i Østrig, som hun har drømt om.
Nu er skridtet mod at realisere drømmen om at blive hotelpar i Østrig kommet endnu nærmere for TV-vært Lene Beier og hendes mand Anders.
De kan nemlig nu stolt fortælle, at de har fundet det hotel i landet, som de gerne vil overtage og åbne med deres eget koncept.
Lige nu er ægteparret i Tyrol, og de deler de gode nyheder i en story på Lene Beiers Instagram-profil.
– I går brugte vi fire timer ude på det hotel, Anders har set en gang. Det er vores drømmehotel, det er det bare. Det endte med et håndtryk, og vi har lovet hinanden gensidigt, at vi vil købe det, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Lene Beier og familien drømmer om at købe et hotel: Sådan går det med jagten
LÆS OGSÅ: Lene Beier overrasker: Vil ændre sit udseende drastisk
Dette hotel kan overtages til september, men ellers vil ægteparret ikke afsløre så meget mere om det aktuelle køb.
Derfor er der heller ikke info lige nu omkring, hvor hotellet ligger, hvor stort det er og hvad det hedder, fordi der er en masse, der skal falde på plads.
De håber dog at kunne åbne op for gæster i vintersæsonen 2024-2025, hvis alt går efter planen, og hun beskriver dagen som “den vildeste dag”.
Dagen var skør
Faktisk var det en af de “vildeste dage” i hele TV-værtens liv, lyder det fra Lene Beier på det sociale medie.
– Skør, skør, skør dag. Men spændende!, understreger Anders Beier.
Men ægteparret vil gerne afsløre så meget, at det er sælgerne, der har kontaktet, og at hotellet ligger tæt på både Salzburg samt München.
Områdes undersøges
Desuden er der tale om et virkelig godt skiområde, og naturen er virkelig skøn i området, så nu krydses der bare fingre.
Nu vil Lene og Anders Beier bruge tirsdagen på at undersøge området i Tyrol, som de allerede er vildt begejstrede for.
Det bliver blandt andet Ottos kommende skole samt den lokale sø, så der er stadig nogle ting, der skal udforskes.
Familien var samlet
Lene Beier har ellers været i Danmark hen over påsken, hvor der rigtig blev hygget med familien.
– Påskefrokosten foregår ved, at vi spiser en ret hos hver af os: Hos min mor, min søster Mette og Matilde og Anders og mig. Min anden søster kommer også, har Lene Beier sagt til BILLED-BLADET.
Desuden skulle TV-værten også besøge to af sine veninder i påskedagene, hvilket er indbegrebet af påsken for hende.
Hvor er det bare skønt nyt fra Lene Beier!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!