Foto: Blu/TV 2

Lene Beier overrasker: Deler stor TV-nyhed

TV-værten Lene Beier er kendt for selv at stå i spidsen for forskellige programmer, men nu skal hun i stedet være deltager.

Gennem flere år har Lene Beier været en af de mest populære værter i Danmark. Hun har stået i spidsen for programmer som ‘Sommerdrømme’, ‘Vi drukner i rod’ og ‘Landmand søger kærlighed’. Men udover de klassiske værtsroller har hun også medvirket i mere private programmer.

Det drejer sig eksempelvis om programmet ‘Beier bygger’, hvor hun sammen med sin mand forvandlede deres hjem til et drømmehus. Huset blev dog for nyligt solgt. De vil i stedet vil forfølge drømmen om et hotel i udlandet.

Men nu kan danskerne snart se Lene Beier i et nyt program. Denne gang er det dog ikke som vært, men derimod som deltager.

Med i populært program

Tidligere i år var der rygter om, at Lene Beier skulle medvirke i ‘Forræder’. Dengang kunne Lene Beier ikke bekræfte rygtet overfor Newsner Danmark, men nu bekræfter TV 2 selv nyheden i en pressemeddelelse.

Sammen med en række andre kendte skal Lene Beier deltage i programmet, der tog landet med storm, da første sæson havde premiere.

– Det nye hold af spillere er i den grad mødt op for at spille spillet, og helt fra start bliver der skruet op for både strategier og alliancer. Det smitter af på stemningen på slottet, der er intens fra første sekund, siger TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech i pressemeddelelsen.

De er også med

Lene Beier er altså langt fra det eneste kendte ansigt i programmet. Faktisk er der hele sytten andre kendte danskere med i ‘Forræder’.

De andre deltagere er:

Skuespiller og sanger Pernille Højmark, iværksætter Birgit Aaby, journalist og forfatter Simi Jan, tidligere olympisk atlet Sara Slott Petersen, danser Camilla Dalsgaard, influencer Melissa Bentsen, studerende Ophelia Pitzner, skuespiller Bjarne Henriksen, forfatter Jonas Eriksson, komiker Heino Hansen, drag-artist Tinus de Schunard, skuespiller Anton Hjejle, journalist Emil Kondrup, influencer Rasmus Andersen, artist Anthon Edwards, youtubere og tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Her ses værten Lise Rønne sammen med sæsonens deltagere. Foto: Blu/TV 2

Lise Rønne er igen vært, når programmet vender tilbage.

‘Forræder’ har premiere på TV 2 og TV 2 Play fredag 12. april 2024.

Hvad tænker du om deltagerne i den nye sæson? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.