Måling: Så mange danskere ville have beholdt Pyrus-julekalender

‘Alletiders Julemand’ skulle aldrig være droppet fra skærmen, mener et stort flertal danskerne i en ny undersøgelse.

Det var en helt forkert beslutning, at ‘Alletiders Julemand’ i år blev droppet fra skærmen af TV 2, fordi den havde stødende indhold.

Julekalenderen fra 1997, hvor julemanden har mistet sin hukommelse og derfor må tages tilbage i tiden for at få genopfrisket sin verdenshistorie.

Egentlig en fortælling, der skulle synes ganske oplysende for små børn, men det mener den nuværende ledelse hos TV 2 ikke.

Børnene er klædt ud

Blandt andet er der en scene, hvor en hvid dreng, som er malet sort, bliver drillet af andre hvide børn.

Desuden er der et andet sted i handlingen børn, som er malet sorte i ansigterne, fordi de er klædt ud som flødeboller.

Derfor valgte kanalen i stedet at sende ‘Alletiders Eventyr’ i år til stor utilfredshed for mange seere.

Foto: Nils Meilvang/NF/Ritzau Scanpix

Seere er uenige

Det understreger en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Ritzaus Bureau ifølge Se og Hør.

Her svarer hele 83,3 procent af seerne nej til om, hvorvidt scenerne i julekalenderen er en god nok grund til at julekalenderen ikke skulle sendes.

Dog er der nogle forskelle imellem landsdelene, hvor især seerne i Region Nordjylland er temmelig uenige i beslutningen.

Skuespiller er forundret

Mange af julekalenderens skuespillere samt instruktøren bag har da også været ude og udtrykke deres forundring over, at indholdet skulle være stødende.

Blandt har skuespiller Jan Linnebjerg været meget chokeret over beslutningen.

Dermed kommer nogle af de medvirkende da heller ikke til at modtage et salær for genudsendelsen.

Ud over ‘Alletiders Eventyr’ sender TV 2 i år også ‘Tinka og sjælens spejl’.

LÆS OGSÅ: Pyrus-julemanden taler ud om aflyst julekalender: ‘Fuldstændig vanvid’

Danskerne bakker bestemt ikke op om beslutningen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!