Mai Manniche kæmper for kærligheden: Derfor flygter mændene

Det er ikke nemt at være et kendt navn, når man søger kærligheden, afslører smykkedesigner Mai Manniche.

Der er i den grad rod i kærlighedslivet for den 39-årige smykkedesigner Mai Manniche, der netop har lagt et turbulent forhold bag sig.

Her blev hun nemlig ufrivilligt tredjepart i forholdet mellem grevinde Alexandra og hendes ekskæreste Nicolai Peitersen.

Nu taler den skandaleombruste smykkedesigner ud om de svære relationer, for hun mener nemlig, at kendis-statussen er en stor hindring for hende i forhold til kærlighed.

– Jeg føler, det kan være svært, fordi folk har en holdning til, hvem man er. De tror udadtil er “hun jo bare stærk og klarer det hele”. Jeg har jo været i et par shitstorms, siger Mai Manniche til Se og hør.

Modstand er stor

Smykkedesigneren understreger, at hun det til trods stadig står oprejst og har en stor passion for sin forretning i det daglige.

Samtidig vedkender Mai Manniche, at hun har “skrappe holdninger til ting” og ikke er bange for at stå ved, hvem hun er, selv om hun møder modstand.

I dag drømmer hun stadig om at finde en kæreste, og nu gælder det for hende om at få sorteret ud i de mænd, der ikke kan tackle hende, lyder det.

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Mai Manniche deler vandene

Inderst inde vedkender smykkedesigneren, at det, hun har brug for, er en mand, der holder om hende og forsikrer om, at alt nok skal gå.

Som offentlig person er Mai Manniche helt med på, at hun deler vandene, og at nogen kan lide hende og andre ikke, afslører hun.

Vi krydser fingre for Mai Manniche og kærligheden!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!