Der var god kemi mellem Mark og Line, da de blev gift i ‘Gift ved første blik’, men Mark ville nu gerne have haft bryllupsnatten med efter den store dag.
Det var synligt, at Mark og Line godt kunne lide hinanden, da de ser hinanden for første gang og bliver gift i andet afsnit af ‘Gift ved første blik’.
Kranføreren Mark var positivt overrasket over den lyshårede optiker, og de to kyssede flere gange hinanden under bryllupsfesten.
I forhold til de nye regler i ‘Gift ved første blik’ skulle parret dog ikke sove sammen på bryllupsnatten, og det ærgrede faktisk Mark.
– Jeg er ikke en af dem, der synes, det er en kanon idé ikke at sove sammen. Det var OK, men det gjorde ikke den store forskel for mig, siger han ærligt til BILLED-BLADET.
Mark er ærgerlig
Han ville gerne have haft natten med, for samtalen gik godt imellem ham og Line, og han føler, det var ærgerligt, at den skulle lukkes ned, fordi de skulle sove hver for sig.
Mark er dog helt på det rene med, hvorfor produktionen har taget det valg i år, men han ville nu gerne have været gift med sin Line efter de gamle regler.
Line til gengæld mener, at det var både godt og skidt, at de to ikke skulle sove sammen, fordi hun godt kan forstå, at det kan være et ekstra pres for nogen.
Men også hun er på sin vis ærgerlig over, at det sluttede lidt brat mellem hende og Mark på den første dag.
Hvor er de bare et skønt par!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!