‘Matador’-stjernen Sonja Oppenhagen langer ud: Raser over alders-hetz mod kvindelige skuespillere

De kvindelige skuespillere har det svært, når de kommer op i årene, fortæller de to ‘Matador’-skuespillere Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen.

Det er ikke nemt at være kvinde i skuespilbranchen, for her er det svært at få roller, efter man er fyldt 40 år.

Det fortæller to erfarne skuespillerinden – nemlig Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen, der begge er kendt fra TV-serien ‘Matador’.

De har erfaret, at den svære alder for en kvindelige skuespiller er 40-45 år, hvorimod mændene i branchen bliver mere interessante, jo ældre de bliver.

–De ryster jo ved tanken om, at de skal blive for gamle i 40-års alderen. Det er jo forfærdeligt og sørgeligt, siger Malene Schwartz i et interview med ‘Go’ aften LIVE’.

Roller er færre

Da Sonja Oppenhagen blev omkring 50 år, begyndte hun også at lave sine egne produktioner, fordi hun ikke følte, hun kunne vente på, at telefonen ringede.

– Det kan være svært for en skuespillerinde at være over 45 år. Der er færre roller, og vi er for mange om buddet. Det er et simpelt regnestykke, har hun tidligere udtalt i et interview.

Derfor har hun rådet unge skuespillerinder til også at kunne noget andet end skuespillet og have en anden uddannelse i baghånden.

Se videoen herunder eller klik her.

Livet er det samme

74-årige Sonja Oppenhagen understreger desuden, at branchen kræver, at man både er “drønstærk” samt har en stærk psyke.

Selv føler skuespilleren dog ikke, at alderen sænker hende, for hun synes, at livet er helt, som dengang hun var 50 år.

– Når man lever og arbejder, som man hele tiden har gjort og har en god fysik, så er tilværelsen jo ikke anderledes, end da man var 50 år. Det er bare et tal, har hun tidligere udtalt til Jyllands-Posten.

Sonja Oppenhagen
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Stærke ord fra de to stjerner!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version