Som det første medie i Danmark gik Frihedens Stemme ud med den ubekræftede nyhed om Hugo Helmigs og trods klage fra hans kendte forældre, får det ikke konsekvenser.
Selv om der længe var rygter om hans død, så valgte de store medier i Danmark først at bringe nyheden om, at 24-årige Hugo Helmig var gået bort, efter han var stedt til hvile i starten af december.
Eneste undtagelse var politikeren Rasmus Paludans nichemedie Frihedens Stemme, der kort efter den kendte musikers død bragte nyheden.
Den var ikke bygget på en officiel bekræftelse for forældrene Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen men derimod oplysninger fra folkeregistret ifølge Se og Hør.
LÆS OGSÅ: Afslørede Hugo Helmigs død: Rejser sag mod Rasmus Paludans medie
LÆS OGSÅ: Efter Hugo Helmigs død: Her er søstrenes særlige hyldest til deres bror
LÆS OGSÅ: Tre måneder efter Hugo Helmigs død: Nu deler søsteren hjerteskærende ord
Oplysning var korrekt
Derfor valgte de sørgende forældre at klage over mediet til Pressenævnet, og nu er der faldet en afgørelse i sagen om, at Frihedens Stemme har holdt sig indenfor rammerne.
– Nævnet lagde blandt andet vægt på, at afdøde var en offentlig kendt musiker, at oplysningen om dødsfaldet stammede fra en offentlig myndighed og var faktisk korrekt, skriver Pressenævnet i sin afgørelse.
Blandt de medier, der holdt sig tilbage i at offentliggøre nyheden var Se og Hør, og det var der en helt særlig grund til, siger chefredaktør Niels Pinborg.
– Her handler det ikke om være først og størst men ordentlig. Familien skal have rimelig til at informere, udtalte han.
Børnebørn har været trøst
I kølvandet på Hugo Helmigs død har Thomas Helmig takket for den enorme støtte han og hans familie har fået fra nær og fjern.
Han og hustruen Renée Toft Simonsen har søgt trøst i deres børnebørn, og flere af familiemedlemmerne har fået tatoveringer til minde om afdøde Hugo.
I morgen vil Thomas Helmig vende tilbage til scenen for første gang, siden hans søns død, når han giver koncert i Royal Arena i København.
Vi ønsker god koncert til Thomas Helmig og publikum!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!