Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Medie: Dennis Knudsen taget for vanvidskørsel – mister både bil og kørekort

Kendisfrisøren har nu hyret en advokat til at føre sin sag.

Det er ikke ligefrem de mest positive overskrifter, som Dennis Knudsen laver for tiden.

Det er ikke længe siden, at de fleste danske medier kunne skrive om, hvordan kendisfrisøren gik amok ved Molslinjen, hvilket resulterede i, at han både overfusede en medarbejder, skubbede til computere, og efterfølgende flyttede bommen, så han kunne køre ombord på færgen, hvor han var ved at ramme en medarbejder.

Her kunne Dennis selv fortælle, at han regnede med at blive sigtet.

Mister leaset Audi

Nu lader det så til, at der er sket en udvikling i sagen.

Det skriver HER&NU.

Ifølge mediet så er kendisfrisøren nemlig blevet sigtet for vanvidskørsel, hvilket har resulteret i, at han har mistet sit kørekort.

Hertil skulle han også have fået konfiskeret bilen, hvilket uden tvivl vil ærgre de fleste.

Der skulle nemlig være tale om en leaset Audi Q7 til en værdi af 1.2 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet…

Dennis
Dennis Knudsen. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Har hyret en advokat

HER&NU fik også en kort snak med Dennis Knudsen, da de mødte ham søndag aften.

– Jeg har ingen kommentarer, men hvis du spørger, hvordan jeg er kommet herind fra Korsør i dag, så kan jeg sige, jeg har taget toget, udtalte han til mediet.

Ifølge mediet har han hyret forsvarsadvokaten Mette Grith Stage til at føre sagen. Hertil har Østjyllandspoliti også bekræftet, at sagen stadig efterforskes.

Det er ikke længe siden, at Molslinjen selv meldte ud, at de har valgt at droppe sagen.

Hvad tænker du om sigtelsen? Del dit svar i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...