Melvins store nedtur: Seerflugt fra talkshow

Det var en stolt Melvin Kakooza, der tilbage i december 2021 kunne præsentere, at han havde fået sin store drøm opfyldt og ville få sit eget talkshow.

– Siden jeg var en lille dreng kan jeg huske hvordan jeg skyndte mig hjem fra skole, for at se David Letterman’s talkshow og senere hen Jimmy Fallon’s. Jeg må sige at jeg havde en kæmpe drøm om at jeg en dag kunne få mit eget…, skrev han i et opslag på Instagram, hvor han også afslørede, at den drøm nu var gået i opfyldelse.

Det var et stort skridt i karrieren for den populære skuespiller, komiker og tv-vært, da han ellers pludselig måtte sygemelde sig som vært for x-factor, da Sofie Linde skulle på barsel.

Det skete, da det unge talent blev syg med en tumor i hjernen, som betød, at han måtte igennem en større operation og en længere genoptræningsperiode – og dermed vinke farvel til et stort og vigtigt skridt i karrieren.

Heldigvis kom den folkekære tv-vært på toppen igen og er altså nu aktuel med sit helt eget talkshow, som helt passende har fået navnet ‘Melvin Kakooza show’ .

Selvom Melvin Kakooza er yderst elsket og respekteret som vært, tyder det dog på, at talkshowet ikke helt er blevet den store succes seermæssigt, som TV 2 havde satset på.

Der var premiere på programmet lørdag den 9. april, hvor godt 431.000 seere havde tændt skærmen og så med, men siden da er seertallene kun gået en vej – og det er ned.

Ifølge Ekstra Bladet betyder det, at programmet ikke engang ender i top 20 over de meste sete programmer.

Seertallene er opgjort af analysebureauet Nielsen og tallene viser, at showet har haft færre end 300.000 seere i fem ud af otte uger.

Komiker og tv-vært Melvin Kakooza. Optagelser af ‘Melvin Kakooza Show’. Foto: Katrine Hørup Noer/Ritzau Scanpix

TV 2 er tilfreds

Hos TV 2 er de dog stadig fortrøstningsfulde.

Jes Schrøder, der er redaktør på Melvins talkshow, mener, at seertallene ikke er alt, når man skal vurdere, hvorvidt et show har succes.

– Seertal betyder ganske rigtigt en del for genbestillinger af programrækker. Men det gør potentiale, målgruppe og udvikling også. Når man ser på Nielsen-tallene, som er tilgængelige for alle, og dertil streamingtallene på TV 2 Play, så er vi tilfredse med tallene for ’Melvin Kakooza Show’’, skriver han i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Hvad synes du om programmet? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.