Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Michael Olesen tilbage i ‘Vild med dans’ efter baby-lykke: ‘Hvor jeg bare glæder mig’

Tilbage i juli 2021 blev et længeventet ønske opfyldt for danseren Michael Olsen og hans kæreste Joan Divine.

Parret fik efter ni års kamp endelig titlen forældre, da deres lille søn kom til verden.

– Den 22/7 blev lige pludselig en helt anden og mere fantastisk dag, end vi havde forstillet os? Kl 16.28 kom denne lille fantastiske skabning til verden med en vægt på 3540g og 52 cm ud til Far og Mor, sådan skrev den nybagte mor på Instagram, hvor hun også delte et billede af den lille ny.

Familieforøgelsen betød, at danskerne måtte savne den folekære professionelle danser på dansegulvet, da han valgte at holde pause fra det populære danse-show ‘Vild med dans’ på TV 2.

Nu er lille Felix omkring tre måneder gammel, og Michael Olesen er klar til at pudse danseskoene i den gode sags tjeneste.

Premiere på “Vild med dans”-the musical, Østre Gasværk, 22/02/2020 Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Klar med danseskoene

For i dag, fredag den 29. oktober, afholdes det store Knæk Cancer-show på det Kongelige Teater, hvor ‘Vild med dans’ vil blive optaget i anledningen af indsamlingen.

Michael Olesen holder derfor pause fra bleskift, babyduft og gylp for at danse med Nikoline Vestergård Holm, der selv har kæmpet med den modbydelige sygdom som ung.

– Jeg skal danse med dette mega seje menneske til @vildmeddans knæk cancer show på det @kglteater ?????, skriver Michael Olesen i et opslag på Instagram og fortsætter:

– Hold op hvor jeg bare glæder mig til at vise jer alle vores dans og til at skabe en magisk aften og håber i alle klar til at støtte op om denne vigtige sag – vi glææder os!! ?

Nikoline Vestergård Holm ser også selv meget frem til aftenens show, og afslører at de har brugt en del tid sammen i træningslokalet.

– Jeg har nydt hvert et øjeblik jeg har haft med dette fantastiske menneske @michaelolesenvmd, som har været med til at give mig nogle helt unikke uger! Vi er så klar til at skabe en magisk fest i morgen, og håber I er klar til at støtte denne her smukke sag sammen med os – Vi glæder os❤️, skriver hun.

Hvor er det flot, han støtter en god sag. Vi glæder os til at se jeres dans. Ønsk dem gerne held og lykke i kommentarfeltet på Facebook.