Michael Olesens pinlige fejl: Det sagde han til kronprinsen

‘Vild med dans’-danseren Michael Olesen mødte i sin tid kronprins Frederik ved en festlig lejlighed, og her glemte han helt at finde den rette tiltaleform.

Den 40-årige danser Michael Olesen oplevede noget særdeles pinligt, da hans far fyldte 70 år.

Her var kronprinsparret nemlig inviteret, og dermed fik han lov at hilse helt uformelt på kronprins Frederik.

Det gik dog ikke helt, som han kunne ønske for som bekendt skal tronarvingen tituleres ‘Hans Kongelige Højhed’.

– Da kronprins Frederik så ankommer, flyver det ud af munden på mig: ‘Hej, hvor er det hyggeligt at møde dig!’, siger han til B.T.

Kronprins Frederik grinede

Danseren, der ellers har helt styr på sig selv, når han optræder på dansegulvet i bedste sendetid, synes dette var enormt pinligt.

Derfor blev han faktisk helt paf, men heldigvis tog kronprins Frederik det ganske afslappet.

Han kvitterede nemlig med et grin, og så fortsatte festen ellers, som den skulle.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kronprins Frederik roste

Grunden til hans uformelle hilsen var, at Michael Olesen lidt følte, at de to blev venner.

Efterfølgende skulle danseren optræde for hele selskabet, og da det var slut, roste kronprinsen ham for et flot show.

Men siden har de to dog ikke krydset veje ifølge Michael Olesen, der snart er aktuel i en ny omgang ‘Vild med dans’.

Sikke en sjov historie!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!