Midt i svær sorg: Sussi deler ny besked om karrieren
Sussi Nielsen

Midt i svær sorg: Sussi deler ny besked om karrieren

Allerede i morgen vender Sussi Nielsen tilbage på scenen, efter hendes elskede mand Leo døde i weekenden.

Selv om den mest centrale person i 67-årige Sussi Nielsens liv er gået bort, så kommer hun ikke til at begrave sig i sorgen.

Allerede torsdag står hun igen på scenen, efter Leo Nielsen tog sit sidste åndedrag i weekenden.

Det bliver med Sussi Nielsens nye band Sussi og Drengene, at dansktopsangerinden kommer til at fortsætte sit virke.

– Det er i Leos ånd. Det var bestemt ikke i hans ånd, hvis vi aflyste. Leo ville ikke synes, jeg kunne være bekendt at aflyse, siger Sussi Nielsen til Se og Hør.

Leo gik på scenen

Selv om sorgen er stor, så forsikrer hun, at hun kommer til at gennemføre alle de spillejobs, der var planlagt før Leos død.

Faktisk glæder Sussi sig til, at hverdagen igen melder sig, og hun kan få lov at optræde igen, for hun kan slet ikke se sig selv gå hjemme.

Sangerinden håber derfor på, at der er meget arbejde i vente for hende og det nye band Sussi og Drengene fremover.

Foto: Rune øe/Rune Øe/Ritzau Scanpix

Leo Nielsen blev opereret

Hendes afdøde mand havde da også svært ved at slippe scenen, mens han levede, selv om helbreddet drillede gevaldigt, for han insisterede stadig på at optræde med sin Sussi.

Sussi Nielsen har faktisk nærmest ikke tal på alle de gange, Leo gik på scenen, selv om han var dårlig, før han døde.

Leo Nielsen blev i første omgang ramt af alvorlig sygdom i december, hvor han blev opereret for tarmslyng.

Leo Nielsen blev udskrevet

Her så det virkelig sort ud for musikerens overlevelse, men han lykkedes alligevel med at blive udskrevet og kommet hjem til Sussi.

Her klarede Leo sig igennem to uger mere, før han endnu engang blev indlagt med en nyre og lever ude af funktion.

LÆS OGSÅ: Leo troede på liv efter døden: Sussi har drømt, hvordan han bliver genfødt

Hvor er det bare sejt gået af Sussi!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!