Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Mikael Kamber sygemeldt på ubestemt tid – efter alvorlig ulykke

Mikael Kamber har fået et brud på en nakkehvirvel, efter han er styrtet på cykel i Frankrig.

Styrtet skete i forbindelse med, at den populære nyhedsvært deltog i et velgørenhedsløb i de franske bjerge. Men på det næstsidste bjerg gik det galt.

Det fortæller Mikael Kamber i et opslag på Facebook.

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

– Jeg fik brud på en nakkehvirvel plus det løse, så nu skal jeg gøre noget så uvant som at forholde mig i ro i en rum tid. Det er mit første rigtige styrt i 11 år på racercykel – til gengæld gjorde jeg det grundigt, skriver Mikael Kamber.

Ifølge BILLED-BLADET er han sygemeldt fra jobbet på grund af sine skader efter det uheldige cykelstyrt.

51-årige Mikael Kamber har da også delt et billede, hvor han står uden for et hospital med halskrave på:

– Billedet er fra hospitalet i Albertville i Sydfrankrig, hvor nogle af mine holdkammerater var så ualmindeligt søde at besøge mig. Fra venstre er det Bubber, mig, Peter Tanev, Mette Hjulmand (Cykelnervens chef), Eskild Ebbesen, Morten Schmiegelow og Claus Elming, skriver Mikael Kamber.

Mikael Kamper fortæller til BILLED-BLADET, at han endnu ikke ved, hvor længe han skal forholde sig i ro.

Se hans opslag herunder.

CYKELNERVEN SLUT 🏔🚴‍♂️😃 👉 GÆT HVEM DER ENDTE PÅ HOSPITALET!!!😳Ups! – jeg styrtede på vej ned af det næstsidste bjerg…

Posted by Mikael Kamber on Monday, June 17, 2019

Nu ønsker vi Mikael Kamber rigtig god bedring og krydser fingre for, at han snart vender tilbage på skærmen.