Mikkel og Marian fra ‘Kurs mod fjerne kyster’: Vi diskuterer aldrig

Sejlerparret har knækket koden til god kommunikation i deres forhold.

I TV 2’s program ‘Kurs mod danske kyster’ kan man opleve det eventyrlystne par om bord på båden Wallenberg. Her skiftes de til at tage styringen som skipper.

Foto: TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)

Men også i parforholdet har Mikkel Beha Erichsen og hustruen Marian formået at finde en god måde at kommunikere på uden at blive uvenner.

– Vi har en klar arbejdsdeling på Wallenberg ligesom i alt muligt andet. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved det, vi gør hver især, og vi véd, hvad vi har styr på. Vi bruger ikke krudt på at konkurrere eller diskutere, hvem der gør hvad, og ikke kun når vi sejler, men i alle livets sammenhænge, fortæller Marian Midé til Billed-Bladet, og Mikkel Beha Erichsen giver hende ret i, at det handler om at give plads til at begge parter kan gøre det hele, uden alt for mange skarpe rollefordelinger.