Egentlig var det meningen, at Kasper og Karina fra ‘De sjældne danskere’ ville sælge huset i Benløse, men nu har de pludselig ændret mening.
En overraskende beslutning er nu truffet hjemme hos ægteparret Kasper Hvid Jensen og Karina Hvid Arensbach, der nu har besluttet at blive boende i deres hus.
Ægteparret er kendt fra TV-programmet ‘De sjældne danskere’, hvor de giver et indblik i livet for deres to børn, der begge er født med Sticklers-syndrom.
Ægteparret flyttede ind i det nybyggede hus tilbage i efteråret 2022 men traf et år senere beslutning om, at de ville sælge huset.
Beslutning er taget
Det kommer dog ikke til at ske nu, afslører Kasper Hvid Jensen i et opslag på Instagram.
– Man finder nogle gange først ud af, hvad man har, når man mister det…Nogle gange er jeg hurtig på aftrækkeren, måske for hurtig, hvem ved?, skriver han i sin opdatering.
Se opslaget herunder eller klik her.
Nu er “Til salg”-skiltet fjernet foran huset, og det skyldes altså ikke, at der er fundet købere til huset men derimod, at familien har revurderet deres beslutning.
Hjem er fundet
Familien har haft travlt med at gøre huset rent, fremvise og havde da også en køber i hus, der så endte med at springe fra.
– Jeg kunne se, hvad det gjorde ved Karina…Jeg har øvet mig i at mærke efter, vi har sammen lært en masse det sidste halve år. Men i hele denne her proces, har vi kigget hinanden i øjnene og fundet en fælles følelse. Følelsen af hvad hjem er ❤️, skriver han ærligt.
Nu vil han koncentrere sig om at klippe hæk, købe børnene en trampolin og lade sin hustru få lov at rode med krukker og blomster i haven.
Sidste år var svært
Kasper Hvid Jensen skriver, at “på den måde endte eventyret jo alligevel lykkeligt”, efter ægteparret fra start gjorde klart, at det mest var hans ønske at sælge huset.
Før beslutningen om at beholde huset, har ægteparret indrømmet, at 2023 har været et særdeles svært år for dem.
– …det har været et år, hvor vi virkelig har været presset, et år hvor det ikke har været nemt, et år med rigtig mange beslutninger, og et år hvor vi skulle finde ud af, hvad hjem er for den ene og nødvendigvis ikke for den anden, skrev Kasper Hvid Jensen dengang på Instagram.
Se opslaget herunder eller klik her.
Vi håber, at familien bliver glade for at beholde huset!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!