Nicklas Bendtners overraskende udspil: Drømmer om at blive landstræner i stedet for Kasper Hjulmand

Midt i en svær periode for landsholdet udtaler den skandaleramte fodboldspiller Nicklas Bendtner, at han gerne ville overtage jobbet som landstræner.

Landsholdets kamp mod San Marino var ikke ligefrem en fornøjelse at se på, og derfor hagler kritikken nu ned over landstræner Kasper Hjulmand.

Nu begynder kritikken at gå på, at landsholdet burde få en ny træner, og her der en særlig mand med en skandaleombrust fortid, der melder sig på banen.

Det er nemlig den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner, der nu står frem og siger, at han gerne ville være landstræner i Kasper Hjulmands sted.

– Jeg ville elske at være landstræner. Elske, elske, elske. Det ville være fart over feltet og 4-3-3. Uanset spillematerialet. 4-3-3 og så kører vi bare, og det er angrebsfodbold, siger han i sin podcast ‘Stolpe ind’.

Navn er i betragtning

Den tidligere fodboldspiller mener da også, at han er godt på vej til at blive landstræner, men at man her skal være tilknyttet en klub.

Men lige nu er fokus på Nicklas Bendtners ‘skuespils-karriere’, som er hans prank-program, men Peter Møller har da fået et nyt navn at tage i betragtning.

Fodbolddirektøren mener dog ikke, at en udskiftning af Kasper Hjulmand er aktuel for fodboldunionen lige nu.

Nicklas Bendtner
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Amoriner blomstrer

Lige nu er den tidligere fodboldspiller især et varmt emne på grund af sit kærlighedsliv, for han har nemlig været på en ferie sammen med skuespiller og model Sus Wilkins.

Han har nemlig brudt med den svenske model Clara Wahlqvist og er nu altså muligvis på vej ind i et nyt forhold med Sus Wilkins, der tidligere har været gift med Freja Kirk.

Vild udmelding fra Nicklas Bendtner!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version