Nu chokerer Elvira: Er flyttet sammen med manden, hun var anklaget for utroskab med i Dubai

Elvira Pitzner har været igennem noget af en rutsjebanetur de seneste par måneder, og det er nok de færreste, der endnu ikke har hørt om dramaet i Dubai.

Realitystjernen har været fanget i Dubai i månedsvis, efter hun blev anklaget for utroskab af sin iranske ekskæreste, som hun boede sammen med i to år.

Det skete efter, hun tog på ferie til ørkenstaten med en sin ven, den danske iværksætter, Mortada Haddad.

Det endte dog som et mareridt for de to, da de i Dubai fik frataget deres pas, blev varetægtsfængslet og kunne ikke forlade landet, før sagen blev afgjort foran en dommer.

Sidenhen udtalte Elviras mor, Katerina Pitzner, at hendes datter blev undersøgt i alle kropsåbninger.

-…Elvira har været naiv og uforsigtig! Men tror du ikke, at hun selv tænkte på det, da hun blev umyndiggjort, ydmyget og bedt om at afklæde sig op til flere gange og undersøgt i alle kropsåbninger uden ret til en advokat eller et opkald?, skrev Katerina Pitzner tidligere til sine godt 100.000 følgere, hun har på Instagram.

Mareridt slut

I starten af februar kunne 26-årig Elvira og hendes såkaldte rejsepartner ånde lettet op, da de blev frikendt i sagen og kunne dermed rejse hjem.

Der har længe været spekulationer om, de egentlig er mere end venner, og det er der noget, der tyder på nu.

Elvira Pitzner har eksempelvis selv delt billeder på Instagram i forbindelse med Valentinesdag, hvor man kunne ane en kage med teksten ‘M+E’ – 6 months, som man måske kunne forestille sig står for Mortada og Elvira, der nu har dannet par i seks måneder.

Flyttet sammen

De to pakkede kuffertene og vendte hjem mod Danmark i midten af februar måned, og nu er det kommet frem, at de bor under samme tag i Danmark.

Ifølge SE&HØR flyttede realitystjernen sin adresse i folkeregistreret allerede tilbage i august sidste år.

Adressen er ifølge mediet flyttet til Mortada Haddads luksuriøse københavnerlejlighed, som han købte i 2022 næsten 14 millioner kroner.

De har endnu ikke bekræftet deres forhold offentligt.

Hvad tænker du om denne sag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.