Nu er det bekræftet: Her er datoen for Keld og Hildas sidste koncert

Dansktop-parret Keld og Hilda Heick har besluttet at stoppe deres musikalske karriere om to år, og nu har de sat en endelig dato for den sidste koncert.

Det er nok trist nyt for rigtig mange, men beslutningen er altså fast, for Keld og Hilda Heick har nu sat en endelig dato for, hvornår deres karriere slutter.

De har efterhånden turneret sammen i over 40 år, og nu har Hilda Heick vurderet, at kræfterne ikke holder til, at de har mange år tilbage på scenen.

Derfor har duoen nu sat en endelig dato for, hvornår de vil lægge deres sidste optræden, og det bliver den 6. februar 2026.

– Vi kunne godt tænke os at slutte af med en koncert den dato. Vi håber, koncerten bliver på Pejsegården i Brædstrup, fordi der spillede vi vores første koncert, siger Hilda Heick til Se og Hør.

Køreture er krævende

Årsagen til, at ægteparret nu har sat en endelig slutdato er, at de begge nærmer sig de 80 år, og de ikke ved, hvordan deres helbred ser ud fremover.

Især de lange køreture i bil er efterhånden krævende for de to ældre mennesker, for det at optræde holde både Keld og Hilda stadig meget af.

I 2025 har de planlagt en foredragsturné, men derefter står Hilda Heick fast på, at det er slut med at stå på scenen for hendes vedkommende.

Keld Heick vil samtidig ikke optræde uden hende, og de er også enige om, at det er en god ide at stoppe, mens legen er god, og de ikke er for gamle.

Hilda Heick Keld Heick
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

Respekt for beslutningen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version