Keld Heick fortæller om sin bedste jul: Deler rørende juleminde

Julen står endnu engang for døren, og nu fortæller Keld Heick om et af de bedste minder, han har om en juleaften, hvor datteren Annette var i centrum.

Heick-parret har netop meddelt, at de meget vel kan nærme sig sidste kapitel i deres karriere, men de har også mange gode år at kigge tilbage på.

Nu begynder julen at nærme sig, og ægteparret skal på turné sammen med deres barnebarn, og det vækker minder om mange af de juleaftener, de har haft sammen.

Blandt husker Keld Heick særligt tilbage på en jul, han og Hilda fejrede sammen med deres forældre, da Annette var en lille pige.

– Da de var kørt hjem, begyndte det at sne. Og Annette havde fået en kælk i julegave, så klokken 23 juleaften trak vi rundt med Annette på en kælk, siger han til Se og Hør.

CD er på vej

Musikeren fortæller, at han aldrig glemmer den juleaften, for det var rigtig hyggeligt at nyde en særlig aften med datteren.

I år har Keld og Hilda Heick indspillet en jule-CD, og det er faktisk 19 år siden, de sidst har gjort det, for de havde egentlig lovet, at det skulle være slut.

– Vores pladeselskabsmand Henrik Sørensen har formået at overtale os. En stor del af vores publikum er stadig til cd’er. Og det er lykkedes Henrik at få en aftale med Dansk Supermarked, har Hilda Heick udtalt til Familie Journal.

CD’en vil altså kunne købes i Føtex og Bilka efter at være blevet produceret i Søren Bundgaards lydstudie i Toscana i sommer.

Keld Heick
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Hvor er det bare en sød historie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!